Malta vinder Junior Eurovision Song Contest 2015!

0
107

Igår aftes blev den 13. udgave af Junior Eurovision Song Contest afholdt i Bulgariens hovedstad Sofia med deltagelse af 17 lande, herunder 2 debuterende lande, Australien og Irland.
Showet blev afholdt i den nybyggede Armeec Arena, som var totalt udsolgt. Aftenens vært var Poli Genova, som repræsenterede Bulgarien i voksen-udgaven af Eurovision i 2011.

Det blev forhåndsfavoritten, den 13-årige Destiny Chukunyere  fra Malta, som vandt med sangen “Not My Soul” med 9 point ned til Armeniens MIKA med sangen “Love”, mens Sloveniens Lina Kuduzovic sluttede som 3’er med “Prva ljubezen”.

Det blev i øvrigt Maltas 2. sejr indenfor 3 år. I 2013 var det Gaia Cauchi, som sejrede med”The Start”. Sidste års vinder Italien endte i år i den anden ende af tabellen som nummer 16.

Læs også: Optakt: Junior Eurovision Song Contest 2015

Vinderen blev fundet i en 50/50% kombination af jury- og seerstemmer, og det samlede resultat kan du se herunder:

  1. 185 point – Malta
  2. 176 point – Armenien
  3. 112 point – Slovenien
  4. 105 point – Belarus
  5. 093 point – Albanien
  6. 080 point – Rusland
  7. 079 point – Serbien
  8. 064 point – Australien
  9. 062 point – Bulgarien
  10. 051 point – Georgien
  11. 038 point – Ukraine
  12. 036 point – Irland
  13. 036 point – Montenegro
  14. 036 point – San Marino
  15. 035 point – Holland
  16. 034 point – Italien
  17. 026 point – FYR Makedonien

Ved showet optrådte også sidste års vinder Vincenzo Cantiello fra Italien.

Video

YouTube player
YouTube player
YouTube player