UK går nye veje for at finde deres bidrag til Stockholm

0
104

Efter næsten 20 års resultatmæssig tørke, siden landets seneste sejr i 1997, så har BBC i den forgangne uge annonceret deres hidtil største udvælgelsesproces forud for Eurovision Song Contest 2016. I modsætning til de senere år, hvor BBC har valgt internt, så åbnes der nu op for indsendelse af bidrag til en national finale.
Alle over 18 år kan indsende en video med deres bidrag og hverken sang eller video behøver at være professionelt produceret, sangen skal dog frenføres live af den aktuelle artist på videoen. Seneste frist for at deltage er d. 20. november.

Efter den dato står produceren og grundlæggeren bag “Innocent Records” Hugh Goldsmith i spidsen for at udvælge deltagerne. Igennem sit samarbejde med etablerede pladeselskaber, forfattere, producere osv. skal han kvalitetssikre bidragene fra musikbranchen. UK’s officielle OGAE-fanklub er endvidere inviteret til at komme med fan-inputs.

Herudover afholder det britiske akademi for sangskrivere, komponister og forfattere (BASCA) en sangskriver-konkurrence.

På den måde vil BBC sikre, at alle typer deltagere, fra amatører til professionelle og superstjerner, bliver repræsenteret i konkurrencen.

Guy Freeman fra BBC fortæller:

“This year really will be the biggest song search for Eurovision the BBC has ever undertaken. With input from key industry figures and fan associations, plus with the public having the final say, we are looking forward to seeing a true People’s Eurovision entry representing the UK at next year’s competition in Sweden.”

BBC One’s kommentator Graham Norton tilføjer:

“Eurovision is one of the highlights of my year and I love the fact that the BBC is launching its biggest song search ever. I think it really shows that they take the competition seriously and the fact that the public will get the final say on who is sent to represent the UK in Stockholm next year is the icing on the cake!”

Hverken datoen eller det endelig format  for den britiske finale er annonceret, men BBC vil over de kommende måneder afsløre flere detaljer.