Svenske MF-stjerner indtog Copenhagen Pride

0
109
Foto: Mikal Johansen (Denmark12points.com)

I den forgangne uge var Rådhuspladsen i København centrum for adskillige musikalske oplevelser. I anledning af årets Copenhagen Pride week 2015 inviterede arrangørerne bag Copenhagen Pride til gratis koncerter i regnbuens tegn på den store scene på “Copenhagen Pride Square”.

Pride week blev åbnet med et brag af en fest tirsdag aften, hvor pridefanen fra Regnbågsfestivalen i Malmø blev overdraget til København sammen med masser af svenske hits. “To Sweden With Love” var titlen på koncerten, som bl.a. bød på adskillige velkendte navne fra Melodifestivalen. Foruden en imponerende række kunstnere, bød koncerten også på en omgang ægte svensk “Allsång”anført af Jonas Hedqvist med både live-orkester, dansere og et show ensamble.

MF-dronningen Anna Book og rapperen Behrang Miri

Ét af de helt store navne, set med Grand Prix-brillerne på, var MF-dronningen Anna Book. Hele 3 gange har den 44-årige sangerinde deltaget i konkurrencen, som i 1986 gav hende gennembrudet på den svenske musikscene med sangen “ABC”, der sluttede på 5. pladsen. Siden da har hun været blandt Sveriges mest folkekære artister og nu, næsten 20 år efter debuten, er hun stadig et velkendt navn. Anna har turneret Sverige tyndt og har haft stor succes med sin deltagelse i det svenske svar på “Vild med dans”, “Let’s Dance”, hvor hun i 2006 sluttede på en 2. plads.

Anna’s øvrige MF-deltagelser var med “Det finns en morgonda” fra 1987 og “Samba Sambero” fra 2007. 

YouTube player
YouTube player

En anden populær svensk sangerinde er Therese Grankvist (DRÖMHUS), der af de fleste nok huskes bedst for megahittet “Vill ha dig” fra 1998, som sikrede Therese en 1. plads på hitlisten og 6-dobbelt platin i Danmark. Den 38-årige sangerinde, som fik gang i sin karriere ved at efterlade en sang på pladeselskabets telefonsvarer, debuterede i Melodifestivalen i 1999 med sangen “Stjärna på himmelen”. Hun måtte dog se sig slået af den senere vinder af Eurovision song Contest 1999, Charlotte Nilsson og “Take me to your heaven”.

Therese har efter Drömhus-tiden optrådt under navnet “Thereses” og har haft internationale hits med bl.a. “Put Em High”, “Take Me Away” og “Drop It Like It’s Hot”. Hun deltog, ligesom Anna Book, også i Melodifestivalen 2007 sammen med The Attic og sangen “The Arrival”.

YouTube player
YouTube player

En af de store navne på den svenske musikscene er den 31-årige iransk-fødte rapper Behrang Miri, som debuterede i Melodifestivalen 2013 med “Jalla Dansa Sawa” med Loulou Lamotte og Oscar Zia med på kor. Behrang nåede Andra Chancen, hvor han blev besejret af Anton Ewald og sangen “Begging”. I år gjorde han comeback med sangen “Det rår vi inte för” sammen med Victor Crone og Malena Ernman, som også nåede til Andra Chancen.

YouTube player
YouTube player

Den “falske” Magnus Carlsson

På programmet var også flere andre kendte navne fra Melodifestivalen, herunder manden bag megahittet “Ding Dong Song”, Günther, der i 2006 forsøgte sig i konkurrencen med sangen “Like Fire Tonight”.

Richard Söderberg kiggede også forbi København. Han deltog ligesom Behrang Miri i årets Melodifestivalen, forud for Eurovision Song contest 2015, hvor han sang duetten “One by one” med Elize Ryd. Rickard Söderberg er i øvrigt meget kendt for sit arbejde indenfor LGBT problemstillinger. I sommeren 2013 skrev Söderberg f.eks. en artikel og krævede, at den svenske ambassade i Moskva hejste et regnbueflag under Stockholm Pride.

Mathias Holmgren, som fik sit gennembrud i Fame Factory, er tidligere sanger i Barbados og har deltaget 2 gange i Melodifestivalen: I 2003 sammen med Barbados og sangen “Bye Bye”og 2 år efter som solist med “Långt bortom tid och rum”.

Det måske mest kendte navn på plakaten viste sig ikke at være helt så kendt endda, i alt fald ikke i det danske. Navnet Magnus Carlsson fik flere danske fans til at tænke på den populære sanger og medlem af de populære grupper Alcazar og Barbados.

På DR’s hjemmeside blev Magnus præsenteret som “ét af Sveriges største homoikoner, sangeren Magnus Carlsson”, men han viste sig altså at være den langt mindre kendte skuespiller, entertainer og sanger Magnus Carlsson.

Netop Magnus Carlsson gæster dog Danmark i meget nær fremtid. Imorgen er han én af artisterne ved det store jubilæums show, som skal markere, at det i år er 60 år siden, at verdens største musikkonkurrence blev afholdt for første gang. Til koncerten på Radar ved Godsbanen i Aarhus, optræder også Sandra Kim og Linda Martin.

Årets officielle Pride sang

Årets officielle Pride sang har også relation til Melodi Grand Prix, dog ikke den svenske slags. “Dig og mig mod verden” er sunget af Patrick Spiegelberg, som i 2014 deltog med sangen “Right by your side” under navnet Glamboy P. Ved “From Sweden with Love” arrangementet premierede Patrick sin smukke nye sang, som han selv har skrevet.

Læs også: Patrick Spiegelberg bag årets officielle Pride sang “Dig og mig mod verden”

YouTube player

Vi siger tusind tak for lån af videoer og billeder til Mikal Johansen fra den danske Grand Prix-side Denmark12points.com!