DQ bag årets officelle Aalborg Pride sang “Dance with the Stars”

0
113
Foto: Mona Grundsøe

Under sloganet “Nordjylland for Equality!” løber historiens aller første Aaalborg Pride af stablen d. 20. juni. Aalborgs gader bliver indhyllet i regnbuens farver, og Karolinelund kommer til at danne rammen om både Pride show og efterfølgende Afterparty.

Idag præsenterede Aalborg Pride et af hovednavnene ved Pride Showet, den tidligere danske Grand Prix vinder Peter Andersen a.k.a. DQ, som i 2007 repræsenterede Danmark i Eurovision Song Contest med “Drama Queen”. 8 år efter DQ’s sidste internationale udspil, udsendte han d. 8. maj i år singlen ‘All with love’ som forløberen for det kommende DQ album.

Læs også: DQ gør comeback med singlen “All with love”

Den 2. single fra DQ’s album bliver “Dance With The Stars”, som udkommer på torsdag, og som samtidig bliver den officielle Pride sang for Aalborg Pride 2015. Sangen er skrevet af Camilla Gottschalck, Christina Schilling og Will Taylor og du kan høre den herunder:

YouTube player

En hyldest til kærlighed og forskellighed

Lørdag d. 20. juni kan man opleve DQ live på Pride Square scenen i Karolinelund, og sangeren ser frem til at synge sin sang i den nordjyske hovedstad:

“Jeg er stolt over at synge den første Pride sang til Aalborg Pride, og jeg ser frem til at tage del i dette spektakulære event og statment. Aalborg Pride er en hyldest til kærlighed og forskellighed og det samme er ‘Dance With The Stars’. Sangen handler om at være tro mod den man er og at være stolt af det.”

Aalborg Pride er en ny tilbagevendende Pride parade, som har til formål at øge kulturel synlighed og mangfoldighed i primært Aalborg, men for hele Nordjylland, og foreningen er drevet 100% af frivillige.

Connect:

Følg Aalborg Pride på Facebook

Tilmeld Aalborg Pride på Facebook

Følg DQ på Facebook