Juryen vs. tv-seerne: Her var uenigheden størst i semifinalerne

0
101

Efter årets fulde resultater blev offentliggjort, har der været meget diskussion på de sociale medier omkring juryens berettigelse, idet juryen i Eurovision Song Contest 2015 ligesom det var tilfældet i Dansk Melodi Grand Prix 2015 overrulede seernes favorit.

Vi tager her et kig på årets resultater, for at finde ud af hvor meget juryens stemmer egentlig varierede fra tv-seernes og hvem, der blev ramt hårdest af juryens inflydelse i de 2 semifinaler.

Semifinale 1 – Finland kunne have rocket videre i finalen

I semifinale 1 gav tv-seerne de 4 gutter fra Pertti Kurikan Nimipäivät (PKN) 51 points, hvilket lige netop var nok til en 10. plads og genvalg til finalen lørdag. Kombineret med det ene point, som juryen gav Finland, blev det samlede resultat en 16. og sidste plads. Estland fik også en hård medfart hos juryen, og var det land i semifinale 1 med den største difference mellem jury- og seerstemmer. Havde det været op til juryen var den populære serbiske diva Bojana heller ikke kommet til finalen. Hun blev af juryen vurderet til en 3. sidsteplads.

Danmark var ikke kommet videre hos hverken seere eller jury, dog ville juryen alene have placeret Anti Social Media på en 12. plads, mens tv-seerne havde de danske drenge på en 14. plads.

Tv-seerne havde altså sendt Finland videre til finalen på bekostning af Ungarn, mens Juryen ville have givet Hviderusland en finaleplads og sendt Serbien hjem.

 

Split-results-semi-1

Land Jury Tv-seere  Difference
Estland 60 129 -69
Finland 1 51 -50
Serbien 43 78 -35
Runænien 64 93 -29
Armenien 54 80 -26
Georgien 90 96 -6
Albanien 61 66 -5
Moldova 46 48 -2
Rusland 159 145 14
FYR makedonien 42 22 20
Ungarn 68 45 23
Belgien 139 112 27
Danmark 51 23 28
Grækenland 89 59 30
Hviderusland 65 32 33
Holland 70 23 47

Semifinale 2 – Stor unighed om Polen

I semifinale 2 var der heller ikke enighed om stemmerne blandt jury- og tv-seere. Det land, som led hårdest under juryens dom, var Polens Monika Kuszynska, som hos juryen blev tildelt en 2. sidste plads, men tv-seerne stemte hende ind på en 4. plads. Polen sluttede dog alligevel blandt finalisterne. Også Litauen og Israel led under juryens stemmer, mens Irland og Malta var betydeligt mere populære hos juryen end hos tv-seerne.

Tv-seerne ville have taget Tjekkiet med i finalen på bekostning af Azerbaijan, mens juryen havde både Malta og Irland blandt de 10 finalister, og ville have sendt Polen og Montenegro ud i mørket.

 

Split-results-semi-2

Land Jury TV-seere  Difference
Polen 10 114 -104
Litauen 52 98 -46
Israel 114 157 -43
Tjekkiet 34 51 -17
Montenegro 47 58 -11
Slovenien 84 95 -11
San Marino 6 16 -10
Island 15 21 -6
Cypern 76 80 -4
Portugal 23 24 -1
Schweiz 15 6 9
Svrige 208 195 13
Azerbaijan 67 37 30
Latvia 155 116 39
Norge 144 104 40
Malta 84 32 52
Irland 84 14 70