Sverige: Jordskredssejr til Måns “mums mums” Zelmerlöw

0
117

Efter 6 shows: 4 delfinaler, en Andra Chansen og finalen igår, står det klart af forhåndsfavoritten Måns “mums mums” Zelmerlöw er vinderen af Melodifestivalen 2015. Med det der vel kan karakteriseres som en jordskredssejr, tog den populære svenske sanger både juryen og tv-seerne med storm.

I en 50/50 % afgørelse blev stemmerne fra hhv. den internationale jury og tv-seerne læst op. Dette års internationale jury bestod af et ekspert fra 11 lande: Armenien, Østrig, Belgien, Cypern, Estland, Frankrig, Israel, Malta, Holland, Slovenien og UK. Du kan se deres stemmer i billedet herunder:

melodifestivalen-2015-international-juries

 

 

 

 

 

 

Den internationale jury var udover Måns også begejstrede for Marietta, Jon Henrik, Erik Saade og Linus Svenning i top 5. Værst gik de udover 2 af de svensksprogede sange, sunget af Magnus Carlson og Hasse Andersson, som juryen sendte i bunden af feltet.

Da tv-seernes dom blev tilføjet, blev der ikke ændret på 1. pladsen. Måns sluttede på mere end dobbelt så mange points som sin nærmeste konkurrent Jon Henrik Fjällgren, som tv-seerne stemte ind på 2. pladsen.Den tidligere Eurovision-deltager Eric Saade måtte tage til takke med en beskeden 5. plads. Hvem sagde “Sting” 😉

Et andet interessant resultat er, at Hasse Andersen var tv-seernes 3. favorit og således fik stemmer nok til at flytte sig fra sidstepladsen og til en samlet 4. plads.

Faktisk gik det overraskende godt for 3 ud af 4 sange, som er gået via Andra Chancen og som jo er endt som enten 3’er eller 4’er i deres delfinale. Ser man på hvilken delfinale, de enkelte sange kommer fra, så har f.eks. Hasse Andersen og Linus Svenning hver især slået én af de sikre finalister fra deres delfinaler (JTR og Magnus Carlsson).

Kigger man på antallet af bidrag fra de enkelte delfinaler, så har der været stor forskel på sværhedsgraden i de forskellige shows. F.eks. er kun finalisterne tilbage fra delfinale 1 og 3, mens der fra både delfinale 2 og 4 er fire bidrag med.

Samlet resultat (jury + tv-seere)

1. Måns Zelmerlöw, “Heroes” 288 pts (Finalist, delfinale 4)
2. Jon Henrik Fjällgren, “Jag är fri (Manne Leam Frijje)” 139 pts (Finalist, delfinale 3)
3. Mariette, “Don’t Stop Believing” 102 pts (Finalist, delfinale 2)
4. Hasse Andersson, “Guld och gröna skogar” 78 pts (Andra Chansen, delfinale 4 )
5. Eric Saade, “Sting” 77 pts (Finalist, delfinale 1)
6. Linus Svenning, “Forever Starts Today” 59 pts (Andra Chansen, delfinale 2)
7. Isa, “Don’t Stop” 56 pts (Finalist, delfinale 3)
8. Samir & Viktor, “Groupie” 49 pts (Andra Chansen, delfinale 2)
9. Magnus Carlsson, “Möt mig i Gamla stan” 28 pts (Finalist, delfinale 2)
10. JTR, “Building It Up” 25 pts (Finalist, delfinale 4)
11. Jessica Andersson, “Can’t Hurt Me Now” 23 pts (Finalist, delfinale 1)
12. Dinah Nah, “Make Me (La La La)” 22 pts (Andra Chancen, delfinale 4)

Du kan se Måns’ spektakulære show samt musikvideoen til”Heroes” herunder og vores personlige favorit “Jon Henrik Fjällgren’s flotte 2. plads nederst i artiklen.

https://www.youtube.com/watch?v=gCf-VWysCyc