Dansk a cappella gruppe og MF-stjerne hylder Helena Paparizou

0
133

I anledning af 10 års-jubilæet for Grækenlands sejr i Eurovision Song Contest, har Dénise Stockmann fra den danske a cappella gruppe CPH a Cappella lavet en speciel a cappella version af Helena Paparizou’s populære vindersang “My number one”.

Med sig har CPH a Cappella den svenske sangerinde Dinah Nah – kendt fra årets Melodifestivalen. Dinah Nah gik igår aftes videre fra Andra Chancen til årets finale i Melodifestivalen, og er således én af kandidaterne til at blive Sveriges repræsentant i Wien.

Læs også: Melodifestivalen: Her er startrækkefølgen i finalen

 

Sangere: David Lustrup Jensen, Dénise Stockmann, Emil Hartmann, Jesper Paasch, Jonas Suurballe, Julian Thiesgaard Kellerman, Sandra Elsfort, Simon Nøiers

Evolution of Eurovision

CPH a Cappella gjorde sig sidste år bemærket med nummeret “Evolution of Eurovision”, hvor gruppen på 7 minutter og 47 sekunder gav en kronologisk gennemgang af samtlige Eurovision-vindere i historien, vel og mærket i a cappella versioner.

I forbindelse med åbningsfesten ved sidste års Eurovision i København, optrådte gruppen med en showudgave af dette medley til Red Carpet Opening Ceremony på Rådhuset søndag d. 4. maj. Senere optrådte gruppen ved Copenhagen Pride’s event i Eurovision Village, hvor de udover dette medley også spillede deres version af sidste års officielle ESC-sang “Rainmaker”.

 

Gruppen sang også sammen med Tim Schou på sidste års officielle EuroClub i Vega, hvor der var verdenspremiere på a cappella versionen af “New Tomorrow”.

Dénise Stockmann har desuden lavet denne kor-version af sidste års svenske vinder, Sanna Nielsens, populære bidrag “Undo”, optaget under en workshop i København kort efter Eurovision Song Contest  2014.

 

Du kan følge CPH a cappella her:

Facebook

Instagram

Hjemmeside