Israel vælger 16-årigt talent til Wien 2015

0
106

Israelske IBA har i år valgt at finde deres bidrag i det nye talentshow, Rising Star. Showet er en blanding af The Voice og X-Factor, som vi kender det herhjemme, men med et ekstra twist. Der er ingen båndede auditions, showet kører live fra første udsendelse.

Deltagerne performer foran en stor LED skærm, hvor et udvalg af de seere, der stemmer via den gratis app, får deres Facebook billede vist. Deltagerne kan både se, hvem der stemmer og hvor godt de klarer sig, mens de synger. For at gå videre i showet skal en deltager have 70% positive stemmer. Dommerne kan via trykknapper give deltagerne et ekstra skub mod de magiske 70%. Rammer en deltager de krævede 70%, går skærmen op og resten af nummeret bliver opført foran dommere og publikum i salen.

Vinderen af dette års Rising Stari blev den kun 16-årige Nadav Guedj, som efter en tæt finale kunne løfte trofæet. Der er endnu ikke fundet en sang til Nadav, men herunder kan du se The Amazing Rabbis fra showest første sæson.