Interview med Cecilie Alexandra: “Vil vandre rundt i kærlighedsbyen Paris”

0
107

Cecilie Alexandra er 18 år og går til dagligt i 3.g på Aurehøj Gymnasiums musiklinie. Hun debuterer i Dansk Melodi Grand Prix med sangen “Hotel A”, som er skrevet af det svenske sangskriver team Bobby Ljunggren, Marcos Ubeda og Kristian Lagerström. Det er dog hverken i Sverige eller Danmark, at sangskriverne har fundet inspiration til “Hotel A”.

“Min sang er inspireret af den franske film “Amélie” og den handler om en pige, der oplever sin første forelskelse. Og om en pige, der gerne vil gøre det bedste for alle.”

Vil vandre rundt i kærlighedsbyen Paris

Temaet går ifølge Cecilies igen i sangerindens sceneoptræden: “Jeg glæder mig rigtigt meget til, at der bliver lukket op til det franske univers, som jeg inviterer til i morgen aften” siger Cecilie og uddyber “Jeg kan fortælle så meget, at jeg kommer til at have en rød kjole på, og vi kommer til at vandre rundt i kærlighedsbyen Paris, og så vil jeg gemme resten til showet”.

Cecilie har ligesom resten af deltagerne været på scenen i Gigantium både torsdag og fredag. “Jeg synes mine prøver er gået rigtigt, rigtigt godt. Jeg glæder mig rigtigt meget til at vise det til mine sangskrivere, vise alt det vi har gået og arbejdet på så længe”.

Surrealistisk at være med i Melodi Grand Prix

Om oplevelsen på den store scene i Gigantium, siger Cecilie: “Det er jo helt fantastisk og også lidt surrealistisk at man får lov til, som artist, at stille sig derop og får lov til at være med i Melodi Grand Prix. Det er helt fantastisk og jeg vil bare nyde de tre minutter jeg får i aften og i morgen.”

“Jeg synes mine prøver er gået rigtigt, rigtigt godt. Jeg glæder mig rigtigt meget til at vise det til mine sangskrivere, vise alt det vi har gået og arbejdet på så længe.”

Den unge sangerinde kan heller ikke helt lade være med at tænke på de mange øjne, der kigger med bag tv-skærmene:

“Jeg vil da sige, at det lægger lidt et pres på én, når man nu ved at der sidder 2,5 millioner, derude bag det kamera man står og synger til, og kigger på én” siger Cecilie og fortsætter: “Det lægger da lidt et pres, men på samme tid glæder jeg mig også rigtigt meget, fordi mit univers er jo meget atypisk i forhold til de andre Grand Prix sange, vi har i år. Jeg glæder mig rigtigt meget til at se, hvordan folk tager imod det, og håber at folk vil nyde det”.

Vi ønsker Cecilie held og lykke og siger mange tak fordi, hun havde tid til at tale med os.

Læs også: Exit Poll: Her er favoritten fra generalprøven