Video og reportage: ‘Alle har ret til varmt tøj 2014’

0
122

Den 2. november var Arne Jacobsens gamle, smukke musikpavillion i Enghaveparken centrum for det hjertevarme projekt ‘Alle har ret til varmt tøj 2014’.

Omkring middagstid begyndte folk fra nær og fjern af dukke op med store sække fyldt med varmt vintertøj, dyner, tæpper og andre donationer, som skal gøre vinteren lidt mere udholdelig for de mange hjemløse, som til dagligt lever uden tag over hovedet og uden en varm seng at sove i.

En række personer med forskellige baggrund var gået sammen om et stable et 100% nonprofit velgørenhedsprojekt på benene. Under titlen #AlleHarRetTilVarmtTøj inviterede de til indsamlingsfest og koncert med en række kendte kunstnere, som søndagen igennem underholdt de mange fremmødte mennesker med vidt forskellig musik.

Vi var til stede under koncerten og du kan læse vores reportage samt se videoer fra de mange artister i artiklen her.

Etablerede kunstnere, Reality-stjerner og upcoming artister

Kl. lidt over 12 gik den tidligere DGMP-deltager, sanger, sangskriver  og dagens vært Glamboy P på scenen og bød velkommen. Han kunne samtidigt præsenterer dagens første musikalske indslag: Sys Bjerre, som var lidt af en overraskelse, da hun ikke stod på koncertplakaten. Hun spillede flere af hendes store hits, herunder “Malene, Vanessa, Kære farmor – Du som er i Herlev og Sku’ ha gået hjem”. Med sidstnævnte fik vi en lille bonusinfo omkring Glamboy P. Han har nemlig rollen som “Hende med rødt og uglet hår” i ca. 1 sekund i videoen til “Sku’ ha gået hjem”.

Efter Sys Bjerres charmerende performance, indtog en del mindre kendte og upcoming artister scenen. Vi fik bl.a. set nye sider af den tidligere Big Brother-deltager og stripper Michella Evers, som gav os et par sine egne sange. Der var hårdtslående rap fra Smeden, FunkyFresh, CAS, MIV og så vores favoritact indenfor genren Tjes Boogie, søn af  jazzmusikren Papa Bue, som gik på scenen med sin kone Shila Angela, og som virkelig er et navn, som er værd at følge fremover.

Senere på eftermiddagen kiggede bl.a. den tidligere Voice-deltager Freja Kirk forbi og spillede sange fra sit debutalbum ‘Monophobia’, som udkom tidligere på året.

Danmarks nye stjerneskud, den 16-årige makedonisk/marokkanske sangerinde Cisilia sørgede for at få temperaturen til stige i Enghaveparken, da hun gik på scenen og sang sit megahit og P3’s Ugens Uundgåelige ‘Ring den Alarm’.

Dagens program blev afsluttet sammen med Bo Evers, som alene på scene med sin guitar bl.a. gav os landeplagen ‘Fred’. Herefter gik vores vært Glamboy P på scenen og fik hele Enghaveparken til at synge med på sin smukke, kommende single ‘Dig og mig mod verden’. Derudover gav han os Danmarks-premieren på en helt ny sang med titlen ‘Tågen letter’.

450 poser med ca. 5 tons tøj og tilbehør indsamlet

Efter en vellykket indsamlingsdag, hvor alt gik op i en højere enhed, lykkedes det arrangørerne at Alleharret-tøjindsamle ca. 450 poser med tøj eller omkring 5 tons, som efterfølgende er blevet fordelt til herbergs i Københavns-området.

Derudover bidrog Radio Rødovre med 10.000 kr samlet ind via forskellige aktiviter i ugen op til showet.

Arrangørerne håber på at gentage succesen til næste år.