Så er det blevet tid til 3. del af vores anmeldelser af sangene, som dyster i Eurovision Song Contest 2014. Vi giver dig, i lighed med tidligere år, vores opsummering på årets sange – Hvilke sange, tror vi, kommer til at blande sig i kampen om sejr og hvem kan lige så godt booke en returbillet på det tidlige fly? Hvilke lande, tror vi, er sikre på en finaleplads og hvem kommer til at kæmpe lige på grænsen af Top 10?
Vi lover én ting: Det endelig resultat bliver med garanti ikke, som vi forudsiger og vi kommer helt sikkert til at krumme tæer over vores fejlagtige gæt og hullede forudsigelser, når Eurovision er slut.
Husk også at vurderingerne udelukkende er baseret på vores subjektive mening om årets bidrag. Du er naturligvis mere end velkommen til at levere dit alternative bud i Facebook-boksen nederst. Du kan også gætte på om de enkelte sange kommer i finalen i vores mini polls.
Team G.E.E.’s programmør, fotograf og lejlighedsvise reporter Michael kommet med på sidelinjen og leverer sit meget ærlige og til tider brutale alternative review af årets sange. Du finder “Michaels reality-check” nederst under hvert review.
Reviews-rækken er det op i 5 dele.
Reviews del 1: Semifinale 1 – Armenien til Azerbaijan
Reviews del 2: Semifinale 1 – Ukraine til Ungarn + opsamling
Reviews del 3: Semifinale 2 – Malta til Finland
Reviews del 4: Semifinale 2 – Irland – Rumænien + opsamling
Reviews del 5: Finalen + opsamling
REVIEWS, del 3
1. Firelight – Coming Home
[video_lightbox_youtube video_id=”Qxi5C-lGX2Y” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]
Mette: Malta er en svær nød at knække. Med en folk-inspireret countrysang, som leder tankerne i retning af Mumford & Sons eller Lumeneers, byder Malta i år både på stærke vokaler, fine harmonier og “virkelige” instrumenter fremfor computer-genereret musik.
Alligevel irriterer “Coming home” my grænseløst og jeg har svært ved at høre bidraget til ende. Liveversionen – bliver for mig – en uhellig og endeløs blanding af folk-instrumenter og vokaler, der prøver at overgå hinanden og “Coming home” gentages så mange gange, at genkendelse bliver til irritation. Normalt skuffer Malta aldrig og sidste års “Tomorrow” var blandt mine favoritsange. I år lander Malta i den modsatte ende at skalaen.
Jeg kan ikke forudsige, hvordan bidraget bliver modtaget. Firelight kunne være ESC’s version af Rebekka Thornbech og med sin country-inspirerede lyd skille sig ud i en konkurrence med mange ballader, men umiddelbart tror jeg, at Malta skal være mere end tilfredse, hvis det bliver til en finaleplads.
FINALE: Nej
[usr 1,5]
Michael’s reality check:
Da jeg hørte Maltas bidrag første gang var jeg langt fra imponeret. Jeg kan ikke sætte en præcis finger på hvorfor, måske var det det lidt vilde og upassende guitar riff de havde kørende. Men efter at have siddet og set live showet fra Maltas finale samt preview videoen så kan jeg ikke længere finde det der var galt. Så måske er der i virkeligheden ikke noget galt med nummeret? Det er simpelt og effektfuldt fremført, begge sangere er tydeligvis dygtige, og igen er vi vidne til et bidrag der prøver med noget andet end glitter og projektører. Men en start som nummer et og med et nummer der godt nok ikke er en katastrofe, så tror jeg Firelight får svært ved at gentage succesen fra sidste år. Jeg giver tre og en halv stjerne for nummeret, men jeg tør ikke give dem en sikker finaleplads – det bliver til et måske.
FINALE: Måske
[usr 3,5]
You’re the Voice!
[one_half]
[polldaddy poll=8012411][/one_half]
[one_half_last]
[/one_half_last]
2. Mei Finegold – Same Heart
[video_lightbox_youtube video_id=”_uB4JMw4ctc” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]
Mette: Fra bunden og direkte helt til toppen af min liste. Her finder vi den vrede rock-chick Mei Finegold. som giver en selvsikker, karismatisk og fuldstændig forrygende performance med “Same heart”. Et rocket bidrag tilsat en effektivt instrumental elektro/dance-del og som synges både på engelsk og hebraisk? Kan det blive berdre? For mig er der få udfordrere til titlen som årets bedste bidrag og én af mine sms-stemmer går helt sikkert til den blonde sangerinde med den hæse stemme.
Man kan 100% sikkert sætte sig i Mei’s sted. De fleste (kvinder) har vel på et tidspunkt været i en situation, som den Mei beskriver i “same heart” og ønsket at de havde været den hårde rock-chick Mei, som havde sagt stop – taget sværdet (fra musikvideoen) frem, sagt “bye bye” og marcheret ud med de Beyoncé-inspirerede moves, som Mei viser i musikvideoen til “Same heart”.
På trods af den normalt dødbringende startposition 2, så tror jeg Mei kan vinde denne her semifinale eller i alt fald komme i Top 3.
FINALE: Ja
[usr 5]
Michael’s reality check:
Mei skræmmer mig lidt. Hun har en meget aggressiv stil, som dog passer ret godt til det lidt mørke og tunge nummer. Sangen virker på en eller anden måde ufærdig. “Now it’s time for me to clean up your mess, I will take it without any regrets”… Det giver for mig ikke rigtigt mening, da hele sangen jo sådan set handler om at tøsen fortryder. Alt i alt er det dog ok, og jeg er sikker på at Israel nok skal kvalificere sig til finalen – det havde nok været
lidt mere usikkert hvis Mei var landet i semifinale 1. Israel får tre og en halv stjerne af mig, og et ja til en finaleplads.
FINALE: Ja
[usr 3,5]
You’re the Voice!
[one_half]
[polldaddy poll=8012423]
[/one_half]
[one_half_last]
[/one_half_last]
3. Carl Espen –Silent Storm
[video_lightbox_youtube video_id=”2LBOjxBty8U” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]
Mette: I en svag norsk finale, var Carl Espen den eneste rigtige vinder og endnu et bidrag, som kan blande sig helt i toppen af denne semifinale. Helt tilfældigt forelskede jeg mig i sangen, da jeg hørte Norsk MGP som playliste på Spotify, uden at vide hvilket bidrag, jeg havde i baggrunden. Da jeg fik lyttet nærmere til teksten og senere så den følsomme Carl Espen give sin utroligt indlevende levering af “Silent storm” var jeg solgt.
♪And there’s a silent storm inside me
Looking for a home
I hope that someone’s gonna find me
And say that I belong
I‘ll wait forever and a lifetime
To find I’m not alone♪
Helt uafhængigt af hinanden har flere venner og familiemedlemmer hørt sangen (første gang), som blot har kørt som baggrundsmusik, og rost den. Det må være et godt tegn for vores kære naboer i Nord.
En af årets smukkeste ballader akkompagneret af en meget iørefaldende pianolyd, en rørende tekst og sidst men ikke mindst en stærk sanger med en fantastisk formidlings-evne. Top 5?
FINALE: Ja
[usr 5]
Michael’s reality check:
Super stærk vokal og egentlig også Norges redningsmand i år – der var ikke så mange andre værdige vindere af Norges Grand Prix. Carl Espen synger med følelse og indlevelse om stormen inden i – og det hele hænger bare perfekt sammen, den store mand der raser og drømmer om “Some day I’ll be calm”. Fire stjerne herfra og endnu en sikker plads i finalen.
FINALE: Ja
[usr 4]
You’re the Voice!
[one_half]
[polldaddy poll=8012426]
[/one_half]
[one_half_last]
[/one_half_last]
4. The Shin & Mariko – Three Minutes to Earth
[video_lightbox_youtube video_id=”o9ixkdkbieU” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]
Mette: Det bliver et kort review. Min absolutte sidsteplads i denne semifinale og i årets konkurrence. Vi skal langt tilbage historisk set, for at finde en sang, som kan matche “3 minutes to earth” i at fejle på alle mulige niveauer.
Eneste plus er indianer-lyden i starten, men efter 16 sekunder starter rædslerne og samtlige bidrag på vores “G.E.E. Awards: Eurovisions værste vokalpræstationer” virker tillokkende fremfor The Shin & Mariko’s 180 sekunders jazzede hippie-toner. Og her har vi altså at gøre med så ekstreme tilfælde som “S.A.G.A.P.O”, “100% te Ljubam”, “Be happy” og “Cry Baby”.
For mig bliver det ikke “3 minutes to earth”, men 3 minutters (tidlig) toilet-pause og jeg har ondt at de georgiske fans… 🙁
FINALE: Nej
[usr 1]
Michael’s reality check:
En noget rodet affære Georgien stiller med i år. Det minder mere om et musikalsk eksperiment i et kollektiv end et rent faktisk bidrag til Eurovision – og jeg fatter ikke hvad manden i faldskærmen har at gøre på scenen. Det her bidrag er simpelthen noget skidt – en stor del af teksten består af nynnelyde der måske/måske ikke er indianske af oprindelse. Jeg giver en stjerne for forsøget og jeg tvivler stærkt på en finaleplads, på trods af en lodtrækning til den “nemme” semifinale.
FINALE: Nej
[usr 1]
You’re the Voice!
[one_half]
[polldaddy poll=8012433]
[/one_half]
[one_half_last]
[/one_half_last]
5. Donatan & Cleo – My Słowianie – Slavic Girls
[video_lightbox_youtube video_id=”syMhJMmGEIc” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]
Mette: Efter et par års fravær, kan vi igen i år sige velkommen til Polen, som i år stiller med et nummer, som sidste efterår blev et stort hit i Polen. Man siger, at sex sælger og Polen vælger så lige at multiplicere så mange gange, så budskabet forstås af alle!
Ser man bort fra de mange og store attributter i videoen, så står der faktisk et rigtigt stærk bidrag tilbage: polsk folkemusik gjort tidssvarende ved hjælp af moderne hip hop lyd og sunget af en meget dygtig sangerinde med en overraskende god engelsk udtale.
“Slavic girls” har et catchy omkvæd og lægger op til et iøjnefaldende sceneshow. I et år domineret af ballader skiller Polen sig ud og burde uden problemer sejle i finalen.
FINALE: Ja
[usr 3,5]
Michael’s reality check:
Her står vi så med et bidrag med et totalt intetsigende budskab. Slavic girls skulle efter sigende være noget mere end andre piger, lidt ligesom alle andre nationaliteters piger. Donatan & Cleo kommunikerer budskabet på en måde der gør det helt klart og tydeligt at de godt ved at dét her er simpelthen for meget, og så de skruer en lille smule mere op for det vulgære og har pludselig et bidrag til Eurovision. Jeg giver fire stjerner for at have skudt helt vulgært meget over målet, melodien er god og forsangerinden klarer det forbavsende godt (set i forhold til andre østeuropæiske sangere på engelsk). Polen er helt sikkert i finalen med den her.
FINALE: Ja
[usr 4]
You’re the Voice!
[one_half]
[polldaddy poll=8012435]
[/one_half]
[one_half_last]
[/one_half_last]
6. Conchita Wurst – Rise Like a Phoenix
[video_lightbox_youtube video_id=”ToqNa0rqUtY” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]
Mette: Et meget brugt udtryk taler om at “save the best for last” og det var præcis hvad Østrig gjorde i år, da de som et af de aller sidste lande afslørede deres bidrag, “Rise like a Phoenix” – sunget af den skæggede dame Conchita Wurst.
Her er min absolutte favorit! “Rise like a phoenix” er en storladen og dramatisk Bond-inspireret ballade med iørefaldende vers, som bygger op til et meget stærkt omkvæd med masser af diva armbevægelser og et indhold, som giver stof til eftertanke 🙂
Conchita står bag hvert et ord i teksten og leverer budskabet med en enorm indlevelse og følelse. Man er ikke et øjeblik i tvivl om, at dette er Miss Wurst’s egen historie og kan levende forestille sig alle de ting, hun har været igennem før hun blev “genfødt” 🙂
Og så kan hun jo synge!!!!!
Conchita er en helt fantastisk person, som man ikke kan andet end beundre: unik, smuk, sjov og ikke mindst en fighter. Hun opfordrer folk til at kæmpe mod diskrimination og for retten til at være den, de er, uanset omgivelsernes dømmende adfærd. Hun går ikke på kompromis og på trods af underskriftindsamlinger og protester, så får vi Conchita Wurst at se i sin glamourøse stil med sit karakteristiske kendetegn, skægget.
Episoden med Aram MP3’s homofobiske udtalelser tacklede Conchita med charme og humor. 2 ting , som går igen i alle de interviews, jeg har læst med hende.
Det er absolut ikke første gang, at vi ser drag-stilen i Eurovision, men måske er det alligevel for meget for den almindelige tv-seer, som kan risikere at få kaffen og citronmånen galt i halsen. Ligeledes kan man godt været bekymret over reaktionen fra en række Østlande, som offentligt har protesteret over Østrigs valg – og hvordan tv-seerne i disse lande opfatter Conchita.
“Rise like a Phoenix” er blandt de helt store fanfavoritter og jeg tror på et supergodt resultat til Østrig , måske endda en sejr!
FINALE: Ja
[usr 5]
Michael’s reality check:
Her er årets andet James Bond tema. Jeg ved et der er mange fans der mener at lige præcist Conchita Wurst er årets super favorit, men jeg er nu ikke helt så sikker. Nummeret er storladent på en Celine Dion agtig måde, og har en lille snert af hævn over sig, en slags “du kan bare vente dig til jeg bliver genfødt” vibe. Sangen bliver dog leveret sikkert og showet er flot, som forventet, og jeg er sikker på at Østrig nok skal skubbe en eller anden stakkel ud af listen med 10 der går videre. Jeg vil give Conchita Wurst 4 stjerner for et fejlfrit show, med masser af ild.
FINALE: Ja
[usr 4]
You’re the Voice!
[one_half]
[polldaddy poll=8012438]
[/one_half]
[one_half_last]
[/one_half_last]
7. Vilija Matačiūnaitė – Attention
[video_lightbox_youtube video_id=”PWi0zF6bFto” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]
Mette: 12 uger tog det at finde vinderen i Litauen, mens en lang række andre lande har kunnet gøre det på en enkelt aften. Med sådan en grundig udvælgelse forventer man en vindersang, som virkelig kan blande sig i toppen. Det er der bestemt ikke noget, der tyder på med “Attention”.
Man kan få opmærksomhed på mange måder – et direkte smerteligt omkvæd og et bizart sceneshow er én af mulighederne, men nok ikke lige den opmærksomhed som Mia søger. Er man nødt til at skrige på “Attention” er det sjældent et godt tegn.
Det her er mit bedste bud på sidstepladsen i København og en sang, som bare skal overstås, før vi kan komme videre til en sang som ironisk nok hedder “Something better” – men det er også svært at finde det modsatte.
FINALE: Nej
[usr 1]
Michael’s reality check:
Jeg ser lidt det her nummer som en dårlig kopi af Polen’s bidrag. Det er ikke et videre opfindsomt nummer, vokalen er til tider en smule usikker og showet er kedeligt og i høj grad set før. Dertil kommer at Litauen skal på lige efter Østrig, som går på lige efter Polen – to bidrag der i hver deres kategori gør det ligaer bedre end Litauen. Jeg giver en og en halv stjerne til Litauen, men jeg tror ikke på en finaleplads i år.
FINALE: Nej
[usr 1,5]
You’re the Voice!
[one_half]
[polldaddy poll=8012440]
[/one_half]
[one_half_last]
[/one_half_last]
8. Softengine – Something Better
[video_lightbox_youtube video_id=”a-NSVFBKU-4″ width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]
Mette: En af mine favoritter, da den blev valgt, men nu er der kommet adskillige sange, som er bedre og jeg er måske også nået at blive lidt træt af “Something better”. Ikke desto mindre er det finske bidrag både moderne, professionelt produceret og velfremført. Det overrasker lidt at det er en flok helt unge fyrer, som står på scenen.
Der er ikke andre rocksange i semifinalen og på trods af en lidt uheldig engelsk udtale, så tror jeg “Something better” vil appellere bredt.
FINALE: Ja
[usr 3,5]
Michael’s reality check:
Et ret rock’et nummer som egentlig lige så godt kunne have været den nye single fra Muse/Carpark North/Coldplay. Men det er lidt som om at soft rock bare ikke klarer sig særligt godt i Eurovision sammenhæng. I år i Melodifestivalen så vi indtil flere rock numre blive decideret slagtet. Finlands bidrag i år fornærmer ikke nogen, og det tror jeg ikke er en ubetinget god ting – sangen bliver hurtigt glemt igen og det gør det mere end svært for et rock nummer i Eurovision. Softengine får tre og en halv stjerne fra mig, fordi jeg nu engang er en rock chick. Softengine er landet i semi 2 så jeg tror faktisk godt de kan have en chance for at gå videre.
FINALE: Måske
[usr 3,5]
You’re the Voice!
[one_half]
[polldaddy poll=8012443]
[/one_half]
[one_half_last]
[/one_half_last]
