København live! 1. prøver for finalisterne

0
104

Efter 2 dage med lange prøvedage med performances fra middag til aften, så er dagens program kortere. Vi skal have finalisterne på scenen for første gang. 6 lande skal i dag øve deres sang og performance. Det gælder The Big 5 og Danmark. Vores kære Basim og resten af hans team skal på scenen kl. 12.00.

Alle årets første prøver er lukkede og derfor kan vi desværre ikke optage video eller tage billeder. Vi vil dog opdatere med Eurovision.tv’s materiale.

 

Dagens program:

Tyskland: 10-10.30
UK: 10.40-11.10
Frankrig: 11.20-11.50
Danmark: 12.00-12.30
Italien: 13.30-14.00
Spanien: 14.10-14.40

 

Videoer og reviews:

Tyskland

_

En flot og farvestrålende scene, som passer rigtig godt til sangen. På den lilla bagscene ses gruppens navn og på gulvet et skakmønster. Stærk vokal og en charmerende performance meget lig den, vi så i den tyske finale med instrumenter på scenen.

En ret passiv modtagelse i pressecentret. En topplacering bliver det nok ikke til, men med en god startposition burde Elaiza nok kunne forbedre Tysklands 21. plads fra sidste år, da sangen er relativ unik i sin genre.

 

UK


  _
Bandopstilling med Molly  i front bag mikrofonstangen og masser af røg på scenen. Scenebaggrunden starter i en blå farve med hvide blomster og skifter senere til blå og røde toner med en masse små “sole” og noget der ligner små kinesiske lanterner, der stiger til vejrs. Mange flotte Der er stadig lidt usikkerhed mht. at kigge i kameraet, men der er en del prøver til at rette småfejl endnu. En overbevisende performance med masser af attitude og en stærk vokal.

Stort bifald til Molly her i pressecentret. Ved sidste run gennemgang anvendes “falling flames” på bagscenen – i stil med det vi så ved Emmelie’s sceneshow sidste år, hvilket affødte yderligere jubel og klapsavler.

Generelt er “Power to the people” meget populær blandt fans og presse. UK’s absolut stærkeste bidrag i mange år og en sang, som stadig er blandt kandidaterne til sejr.

 

Frankrig


  _
En komisk performance, hvor Twin Twin har en mandlig og en kvindelig danser med. Forsangeren er iført ternet skjorte og gult slips, mens guitaristen med det lange hår er iklædt skjorte, habitjakke og…. shorts 🙂 Bassisten er iført gule shorts og har bar overkrop. De 2 dansere er iklædt tennis-uniform fra 80’erne.

Energisk show med masser af hoppen rundt og forsangeren bruger catwalken. Især forsangerens stil leder tankerne hen på 90’ernes danske navn Cartoons.

Farvestrålende scenebaggrund, hvor man bl.a. ser et par Moustaches på en blå baggrund.

Vokalt giver Twin Twin en fin performance og der var igen klapsalver i pressecentret, dog ikke så stort et bifald, som Molly hentede.

Et bidrag, som skiller sig ud på genren og spreder masser af humør, dog ikke en vinder.

 

Danmark

_

Så fik vi endelig vores egen Basim på scenen. Det danske team har valgt at holde sceneshowet i samme stil som til Dansk Melodi Grand Prix. Bagscenen og LED-gulvet er mørk med masser af stjerneanimationer, som tilfører nummeret masser af 70’er disco-stemning.

Vi får også en del flotte afstands-billeder af den imponerende scene.

Basim starter lidt usikkert ud ved første gennemgang, men der sker store forbedringer undervejs. Vi kunne dog godt ønske lidt flere smil og lidt mere charme på lørdag. Danserne gør det fantastisk og der er et godt samspil imellem Basim og danserne.

Ved sidste gennemgang af sangen, er der Pyro-effekter mod slutningen og et flag kommer ned fra loftet! Det er dog ikke det meget omdiskuterede Dannebrog, som det dansk team benytter, men istedet et stort flag med Basim’s ansigt og ordet “Love” skrevet med store bogstaver!

Kiggede man lidt på de forsamlede pressefolk under Basim’s prøver, så sang mange med, nikkede med på rytmen eller knipsede. Der var klapsalver,  men dog ikke i samme omfang, som til Molly’s performance. Om det skyldes at alle de danske pressefolk endnu ikke er ankommet eller de engelske blot er lidt mere højrøstede er uvist 😉

Klapsalver for afslutningen med pyro.

Basim-flag
Basim’s nye flag, som erstatter det meget omdiskuterede Dannebrog.

Inden Basim skulle på scenen sendte han en lille hilsen til sine fans og til sin mor. Du kan se hilsnen herunder:

 

Nu er der pause til kl. 13.30

 

Italien:

_

Vi er tilbage efter middagspausen med Italien. Med sig på scenen har Emma 4 bandmedlemmer klædt helt i hvidt.

Emma leverer dagens svageste vokal og lyder ved de første par gennemgange nærmest som om, hun har været til fest hele natten. Hun er ved første gennemgang iklædt sorte bukser, top og en gul jakke, som minder om en racerkørers. Ved 2. gennemgang havde hun smidt jakken og var kun iført en lilla top med palmer.

Sceneshowet er energisk og Emma bevæger sig meget rundt på scenen og catwalken – både gående og kravlende 🙂 En flot scenebaggrund holdt i hvide, blå og gyldne toner og med forskellige billeder, bl.a. af Emma.

Bifald i pressecentret.

 

Spanien:

_

Dagens største wow-oplevelse kom med spanske Ruth Lorenzo. Som forventet, så spiller regnen en hovedrolle i Spaniens exceptionelt flotte sceneshow. Baggrunden er blå med løbende vand og på scenegulvet avendes ligeledes en vand-effekt.

Ruth er iført en hvid kjole og står på midten af scenen med 4 korsangere bag sig. Mod slutningen af sangen eksploderer scenen nærmest i et festfyrværkeri af lys. Ruth imponerer vokalt og fik adskillige klapsalver med sig på vejen, både da hun første gang ramte de høje toner og efter.

Spanien kunne opnå sit bedste resultat i rigtig mange år med Ruth Lorenzo, og hverken Top 5 eller sejr er udelukket.