Så er det blevet tid til første del af vores anmeldelser af sangene, som dyster i Eurovision Song Contest 2014. Vi giver dig, i lighed med tidligere år, vores opsummering på årets sange – Hvilke sange, tror vi, kommer til at blande sig i kampen om sejr og hvem kan lige så godt booke en returbillet på det tidlige fly? Hvilke lande, tror vi, er sikre på en finaleplads og hvem kommer til at kæmpe lige på grænsen af Top 10?
Vi lover én ting: Det endelig resultat bliver med garanti ikke, som vi forudsiger og vi kommer helt sikkert til at krumme tæer over vores fejlagtige gæt og hullede forudsigelser, når Eurovision er slut.
Husk også at vurderingerne udelukkende er baseret på vores subjektive mening om årets bidrag. Du er naturligvis mere end velkommen til at levere dit alternative bud i Facebook-boksen nederst. Du kan også gætte på om de enkelte sange kommer i finalen i vores mini polls.
Team G.E.E.’s programmør, fotograf og lejlighedsvise reporter Michael kommet med på sidelinjen og leverer sit meget ærlige og til tider brutale alternative review af årets sange. Du finder “Michaels reality-check” nederst under hvert review.
Reviews-rækken er delt op i 5 dele.
Reviews del 1: Semifinale 1 – Armenien til Azerbaijan
Reviews del 2: Semifinale 1 – Ukraine til Ungarn + opsamling
Reviews del 3: Semifinale 2 – Malta til Finland
Reviews del 4: Semifinale 2 – Irland – Rumænien + opsamling
Reviews del 5: Finalen + opsamling
REVIEWS, del 1
1. Aram MP3 – Not Alone
[video_lightbox_youtube video_id=”ChkJpnOgIwQ” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]
Mette: Efter sidste års skuffende 18. plads, så er Armenien i år helt i top hos bookmakerne, som allerede en måned før finalen havde odds så lave som 1,73 på sejr til komikeren Aram MP3. Og det er bestemt ikke umuligt, at vi næste år skal rejse knap 4000 km, for at følge Eurovision Song Contest i Yerevan.
“Not Alone” starter stille ud med pianolyd og strygere, og bygger langsomt op til en up-tempo ballade, som skiller sig ud ved en dominerende dubstep-lyd, som gør sangen meget intens. Aram er en stærk sanger, hvis vocal kan sammenlignes med en så stor sangere som soulcrooneren Cee-Lo’s og jeg tror bestemt Aram skal levere en fin live-vokal.
2 ting får mig til at stille spørgsmålstegn ved Armeniens suverænitet hos bookmakerne: Intensiteten og indholdet i sangen understøttes perfekt af den meget følelsesladede musikvideo – kan dette på en troværdig måde videreføres til scenen i København? Personligt, tror jeg det kan blive svært at skabe et “sceneshow”, som både passer til sangen og som gør, at Arams optræden skiller sig ud.
OG så synes jeg det er synd, at sangen går tilbage til den stille lyd istedet for at slutte i et “festfyrværkeri af dubstep” 😉
“Not alone” er ikke favorittEN hos mig, men det er et stærkt nummer, som med stor sandsynlighed kommer i eller tæt på Top 5 i finalen. Der er intet scenarie, hvor Armenien ikke er en stensikker finalist – uanset den halv-dårlige start som nr. 1, hvor seerne endnu ikke har noget at sammenligne med og hvor feltet endnu byder på 15 sange.
FINALE: Ja
[usr 4,5]
Michael’s reality check: Armenien’s bidrag i år irriterer mig. Meget! På den ene side er det et rocket (teknisk set er det vist dubstep) nummer, noget jeg personligt synes mangler lidt i Eurovision sammenhæng. Og på den anden side er det fremført af en, mildest talt, usympatisk mand med nogle middelalderlige holdninger til andre menneskers liv. Det er mine første tanker omkring dette bidrag – jeg kan ikke lide kunstneren, men kan rigtigt godt lide bidraget, og nu står jeg så overfor et dilemma, allerede ved sang nummer 1: jeg vil gerne give den 5 stjerner, men har også lyst til at give minus 5 stjerner, i rent raseri. Jeg har fået besked på at det ville være uprofessionelt at give 0 stjerner, så jeg må hellere lægge låg på min indignation for en stund.
Temaet, melodien og sangstemmen passer nærmest uhyggeligt godt sammen, det er vel produceret og Aram formår næsten at skjule den østeuropæiske accent. Bidraget er, efter min mening, en klar favorit kandidat og finalepladsen bør være sikker for Armenien i år.
Nu ville jeg jo ikke være en rock entusiast hvis ikke jeg også var lidt en rebel, så jeg trækker en stjerne fra for Aran’s tåbeligheder og giver 4 i alt.
FINALE: Ja
[usr 4]
You’re the Voice!
[one_half]
[polldaddy poll=7946512][/one_half]
[one_half_last]
[/one_half_last]
2. Aarzemnieki – Cake to bake
[video_lightbox_youtube video_id=”L7CL8anA1hQ” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]
Mette: Letland har trukket én af de sværeste startpositioner rent statistisk og de har så heller ikke valgt at gøre det hele let for sig selv med valg af bidrag.”Cake to bake” er en simpel, behagelig og sød popsang, men her ophører de rosende ord også.
Efter Armeniens stærke bidrag, som både imponerer på indhold, musik og vokal, så udstilles “Cake to bake” som et stykke ret ligegyldigt popmusik med et omkvæd, der hører bedre hjemme i børnenes MGP. Selvom Aarzemnieki prøver at gå i fodsporene på maltesiske Gianluca’s dejlige “Tomorrow” fra i fjor, så er der ikke meget håb for hverken Top 10 eller finaleplads til Letland. Derimod er det næsten 100% sikkert, at du efter de 3 minutter vil sidde tilbage med et smil og en ubærlig trang til at nynne “cep cep cep cep cep kuku kuuku cep cep….”, som bliver svær at kurere.
“Cake to Bake” er en positiv og livsbekræftende sang (og video) og derfor får Aarzemnieki lige en ekstra halv stjerne med på vejen.
FINALE: Nej
[usr 2,5]
Michael’s reality check: Jeg ved ikke helt hvad meningen med det her bidrag skal forestille at være. Er det en kommentar til manglen på tolerance? Er det mere et forsøg på at lave et catchy sommerhit? Eller er det bare, som jeg mistænker, et desperat forsøg på at sætte ord på et svampe trip? Jeg ved det ikke. Bidraget er enten dybt genialt og langt forud for sin tid eller hjælpeløst amatøragtigt og uværdigt til Eurovision.
Jeg har før taget grueligt fejl af bidrag til Eurovision, det er nærmest en årligt tilbagevendende tradition: Michael udtaler sig, og resten af Verden er fuldstændigt uenige. Nå, ja ja, det går nu nok. Jeg spår hermed, at Letland ikke har en jordisk chance for at kvalificere sig i år, den burde være sikker! Bidraget får to stjerner af mig, mest fordi der er endnu værre bidrag med i år, og vi skal ikke udvande værdien af vores stjerne allerede ved bidrag 2.
FINALE: Nej
[usr 2]
You’re the Voice!
[one_half]
[polldaddy poll=7967356]
[/one_half]
[one_half_last]
[/one_half_last]
3. Tanja: Amazing
[video_lightbox_youtube video_id=”7VRSXRXBWCs” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]
Mette: Fra bunden af min liste og så til én af mine helt store personlige favoritter i år, som leveres af Estland. Men, men men: Startrækkefølgen lover desværre ikke godt for stakkels Tanja. Det russisk fødte talent skal virkelig levere et memorabelt show, hvis hun skal huskes 14 sange senere.
Kigger man på Tanja’s performance i den nationale finale, så var det præcis, hvad hun leverede. Hver gang, jeg ser live-videoen fra den estiske finale, sidder jeg tilbage fuld af beundring. Mange Eurovision-kunstnere har i tidens løb måttet sande, at kombinationen af live-sang og koreograferet bevægelse er svær – og mange har fejlet!
Tanja giver sammen med sin mandlige danser et svært og yderst krævende og stemningsfuldt gymnastisk show. Ikke nok med det, leverer hun samtidigt en flot vokal, som nærmest ikke påvirkes af hendes krævende fysiske udfoldelse. Det er stadig en gåde for mig, hvordan man bevarer stemmen under en baglæns saltomortale på en dansers skuldre eller kastet i frit fald mod gulvet.
Estlands bidrag er virkelig “Amazing” og både sanger, sang og performance fortjener efter min mening en flot placering, men først skal Tanja ud af den stærke 1. semifinale. Min største bekymring ligger i starten som nr. 3 og så en risiko for at bidraget bliver stemplet som en “Euphoria”-kopi.
FINALE: Måske
[usr 5]
Michael’s reality check: Endnu et stærkt bidrag! Flot og simpelt nærmest Euphoria’sk sceneshow og dybt imponerende at Tanja kan holde stemmen gennem alle de kast og semi-vejrmøller. Det er dog lidt synd at bidraget er blevet udtrukket til semifinale 1, da den i forvejen er spækket med finalefavoritter. Og som Mette også nævner, så er nummeret ret tydeligt inspireret af Loreen’s Euproria og der er ikke ret meget nyt tilført Loreen’s opskrift. Den tydelige inspirationskilde kunne godt gøre at folk vil bedømme det i forhold til Sveriges bidrag fra 2012 og jeg kan godt være bange for at den sammenligning ikke falder ud til Tanja’s fordel.
Hvis jeg nu tillader mig at ignorere hvor bidraget får sin inspiration fra, og det mener jeg egentlig godt man må, så synes jeg Estland skal have fire stjerner – der er trods alt ingen skam i at lade sig inspirere, og der er lange skridt fra inspiration til kopi. Finalepladsen opnår Estland dog nok ikke.
FINALE: Nej
[usr 4]
You’re the Voice!
[one_half]
[polldaddy poll=7967558]
[/one_half]
[one_half_last]
[/one_half_last]
4. Sanna Nielsen – Undo
[video_lightbox_youtube video_id=”XdXXnX5BvGY” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]
Mette: I år blev det endelig Sanna Nielsens tur til at repræsentere Sverige. I sit 7. forsøg i Melodifestivalen kom sølle 2 points til at adskille MF-vetaranten og Ace Wilder – til Sanna’s fordel. Der er stadig diskussion om, hvorvidt svenskerne valgte rigtigt. Spørger du mig, så får du et klart og rungende JA!
“Undo” er blandt årets absolut smukkeste ballader og den rutinerede sangerinde leverer sangen til topkarakterer. Det er en klassisk, elegant og smuk sang, som både har indhold og et iørefaldende omkvæd – omend den måske kan være lidt svær at synge med på 🙂
Der er for mig ingen tvivl om at Sanna sejler direkte i finalen og sandsynligvis også kommer til at kæmpe i Top 5. Men er der for mange andre stærke ballader til at Sanna kan tage samle stemmer nok til sejr, her tænker jeg bl.a. på Norge og Spanien? Det er mit største spørgsmålstegn.
FINALE: Ja
[usr 4,5]
Michael’s reality check: Et super stærkt bidrag, igen, fra Sverige. Bidraget lever højt på flot og teknisk svær vokal fra en veteran inden for Eurovision. Originalt sceneshow er der dog ikke meget af: Klassiske pop-håndtegn, de lidt mere vovede fagter med armene, og den knyttede hånd samt lys der forudsigeligt bevæger sig rundt på scenen og ud i salen (og blænder række 1 og 2 i publikum hvert fjerde sekund) – alt i alt et klassisk Eurovision bidrag.
Men jeg er nu stadig solgt. Så nem er jeg simpelthen bare. Jeg synes Sanna gør det fantastisk flot, sangen er rigtigt god, også før der blev rettet i teksten. Og hvis man ikke vil suse rundt og ligne en akrobat mens man synger, så skal man heller ikke. Sanna bruger de værktøjer hun har, og det giver på en eller anden måde bidraget noget ekstra integritet. Jeg giver fire stjerne og jeg tror også nok at Sverige kan melde sig klar til finalen i år.
FINALE: Ja
[usr 4]
You’re the Voice!
[one_half]
[polldaddy poll=7969883]
[/one_half]
[one_half_last]
[/one_half_last]
5. Pollapönk – No Prejudice
[video_lightbox_youtube video_id=”TwfGKEIn5xw” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]
Mette: Island er normalt garant for et stærkt bidrag og i æraen efter Silvía Nótt, har jeg nærmest altid været begejstret for Islands bidrag. Sidste år var bestemt ingen undtagelse og Eyþór ‘s smukke “Ég á líf” var så absolut blandt højdepunkterne i Malmø.
I år satte Pollapönk dog en effektiv stopper for den statistik!
I en ret intetsigende national finale, valgte Island en gang forældet pop/rock. På trods af sangens gode budskab, så virker det hele som én stor joke og det tror jeg også at Europa kommer til at opfatte det som – desværre ikke på den gode måde. Gruppen prøver give en humoristisk levering, men 4 midaldrende gutter iført regnbuefarvede jumpsuits er bare ikke sjove! Heller ikke når de får selskab af et par korsangere i samme uniform – den ene med et skræmmende tomt blik i ansigtet og en Sylvest på hovedet?! Sidstnævnte skræmmer mig allerhøjst lidt 🙂
Jeg har aldrig været fan af disse gimmick-bidrag, og sangen gør mig direkte irriteret efter få sekunder.
Det bliver til 1 stjerne for budskabet og så håber jeg at Pollapönk fremover vil koncentrere sig om børnemusikken.
FINALE: Nej
[usr 1]
Michael’s reality check: Jeg er nok ved at blive gammel, men her er endnu et bidrag jeg ikke helt forstår. Temaet synes jeg er vigtigt, og det er rart at der i det mindste er et par bidrag hvert år, der ikke betræder de tyndslidte stier. Men her stopper festen så også, for det budskab jeg modtager fra Island er at “prejudice” er noget man kan lave grin med. For mig giver bidraget koblet med temaet ikke rigtigt mening, det virker som om man har skullet rime forudvalgte ord med hinanden og derefter har stykket et bidrag sammen omkring det. Og som matematisk student så forstår jeg simpelthen ikke hvad trigonometri har med emnet at gøre?!
Set i forhold til tidligere års bidrag kan jeg kun sige at Island skuffer mig i år. De får en stjerne af mig og jeg har en klar forventning om at vi ikke ser dem igen efter semifinale 1 er afsluttet.
FINALE: Nej
[usr 1]
You’re the Voice!
[one_half]
[polldaddy poll=7969931]
[/one_half]
[one_half_last]
[/one_half_last]
6. Hersi – One Night’s Anger
[video_lightbox_youtube video_id=”J4ABpIspdic” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]
Mette: Albanien stiller i år med en både flot og unik sang. Den larmende rock-intro fra Festivali i Këngës er heldigvis fjernet i Hersi’s Eurovision-version af vindersangen. Her har man så også valgt at oversætte fra albansk til engelsk. Jeg er lidt splittet i forhold til den beslutning. Jeg kunne godt li’ den albanske version, hvor Hersi gav en mere kraftfuld, lidt tungere og mere emotionel levering. Omvendt så er “One Night’s Anger” nok blevet mere fordøjelig i sin engelske version, selvom Hersi’s engelske udtale til tider overlader visse ord til fantasien.
“One Night’s Anger” vil skille sig ud på sin genre; en blød, Balkan-inspireret rocksang, og på Hersi’s flotte vokal. Men om det er nok til at komme i finalen, er jeg usikker på. Det kræver en meget memorabel sceneopsætning og en mere karismatisk performance fra Hersi. I øjeblikket tror jeg ikke på en finaleplads til Albanien, selvom den ville være 100% fortjent. Send “The Tolmachevy Twins” fra altid-finale-sikre Rusland med første fly hjem og Hersi i finalen….? Se det kunne være en interessant udvikling i Eurovision!
FINALE: Nej
[usr 3]
Michael’s reality check: Her har vi så et bidrag af den type som jeg efterlyser hvert år, der er kant, rock og super stærk vokal. Dette er et af de få bidrag der har overlevet at blive oversat, selvom fokus i nummeret har flyttet sig fra musikken over til vokalen. Nummeret var super fedt på Albansk, og er blevet endnu federe på engelsk, hvor man nu rigtigt får Hersi’s energi at føle.
Jeg giver fire stjerner plus en halv for den suverænt gode adoption til Eurovision, men jeg er dog en smule nervøs for Hersi’s chancer for en finaleplads. Jeg håber hun klarer sig igennem nåleøjet, men semifinale 1 er hård i år. Keep calm – think twice; Stem på Albanien! 🙂
FINALE: Måske
[usr 4,5]
You’re the Voice!
[one_half]
[polldaddy poll=7970062]
[/one_half]
[one_half_last]
[/one_half_last]
7. The Tolmachevy Sisters – Shine
[video_lightbox_youtube video_id=”MPI7AnD_QS8″ width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]
Mette: Uden at der skal gå for meget politik i disse reviews, så kan man ikke komme helt udenom, at Rusland ikke just er næste års ønske-destinationen for mange Eurovision-fans, heller ikke for undertegnede. Om det ubevist har påvirket min holdning til “Shine” skal jeg ikke kunne udelukke. I alt fald mener jeg, at det her klart er Ruslands dårligste bidrag i mange år. Selv bedstemødrene, som bestemt ikke var min smag, giver de 2 tidligere jESC-vindere baghjul på næsten alle områder.
“Shine” er en let og ukompliceret popsang, som er hørt utallige gange før. Her kommer begrebet “Cliché love song” for alvor til sin ret, og opfordringen “Telling all the world to show some love” virker nærmest grotesk, når den kommer fra Rusland.
De 2 søstre’s styling i Preview-videoen kunne lede tankerne hen på My & My’s regeringsperiode i 90’erne. Men hverken hvad angår udstråling, troværdighed eller vokal kommer Tolmachevy Sisters i nærheden af den legendariske danske pop-duo. Derimod leveres bidraget uden skyggen af karisma og på en meget upersonligt måde af de to 17-årige piger.
Rusland har, efter min mening, bestemt ikke fortjent en finaleplads med “Shine”, og chancerne er i år mindre, end de plejer at være. Alligevel tror jeg desværre at mængden af diaspora-stemmer sender Rusland i finalen på bekostning af et bidrag, som i langt højere grad har fortjent den. Det kunne f.eks. være Albanien eller San Marino.
FINALE: Måske (med Ruslands støtte, nok desværre ja)
[usr 1,5]
Michael’s reality check: Pop efter skabelon, stykket sammen af omkvæd fra andre hits – og dybt uinteressant. Det virker nærmest som om Rusland, år efter år, gør sig specielt umage for at fornærme Eurovision ved at stille med bras i en ny indpakning. Og hvad er det lige med Rusland og mærkelige tøse-duoer?? Jeg giver en enkelt stjerne, idet de to, angiveligt søskende, i det mindste ikke synger falskt. Finale, det er svært at sige. Der må ikke være politisk indhold i bidrag til Eurovision, men det forhindrer ikke publikum i at gøre det til en afstemning for/imod Putin, og det gør dette bidrag lidt sværere at spå om. Måske kommer de videre, måske ikke – jeg tør i hvert fald ikke spå med en absolut ja/nej dom.
FINALE: Måske
[usr 1]
You’re the Voice!
[one_half]
[polldaddy poll=7970081]
[/one_half]
[one_half_last]
[/one_half_last]
8. Dilara Kazimova – Start a Fire
[video_lightbox_youtube video_id=”cjfJSYQD0wk” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]
Mette: Azerbaijan er altid garant for bidrag af høj kvalitet og er sluttet i Top 5 hvert år, på nær debuten i 2008, hvor det blev til en 8. plads! I år sender The Land of Fire endnu et flot bidrag, sunget af én af årets bedste kvindelige sangere. Det er et lidt usædvanligt bidrag for Azerbaijan; en stille, jazz’et og lidt dyster ballade gjort unik med den etniske lyd af duduk samt Dilara’s sensuelle stemme og indlevende formidlingsevne.
Skal man gå ud fra tidligere shows, ja så ved man med sikkerhed, at Azerbaijan har skruet et imponerende show sammen til os, som lige løfter nummeret en tand ekstra, og kan man ramme den intense og dramatiske stemning, som den smukke preview-video byder på, så kommer Azeerbaijan igen langt.
Om det bliver til endnu en Top 5-placering i år, er jeg ikke sikker på. Det afhænger rigtig meget af startlodtrækningen til den finale, som Azerbaijan endnu en gang er 100% selvskrevne deltagere i. Hvilke ballader klarer den i finalen og trækker en start tæt på Dilara? Spanien, Norge og Østrig kan skade Azerbaijan, hvis de kommer for tæt på – og i øvrigt neutralisere hinandens chancer.
Man kunne måske ønske sig, at Azerbaijan for én gangs skyld brugte lokale komponister og sangskrivere, istedet for at købe sin sang i Sverige. Men på den anden side, hvorfor ændre i opskriften på succes?
FINALE: Ja
[usr 4,5]
Michael’s reality check: Igen stiller Azerbaijan med et bidrag i høj klasse. Købt og betalt selvfølgelig, men det er nu engang sådan det er. Ironisk nok er sangen importeret fra Sverige, og kommer til at kæmpe med Sanna’s Undo om de samme stemmer.
Nummeret er perfekt poleret, professionelt produceret og kan umuligt fornærme nogen der ikke er fra Azerbaijan (man kunne dog godt forestille sig at der findes folk i Azerbaijan, der mener at pengene kunne være brugt lidt mere fornuftigt). Jeg må indrømme at jeg er lidt træt af Azerbaijan, ikke bidragene, for de er næsten altid i topklasse, men af mentaliteten der foreskriver at det er vigtigere at vinde end at stille med noget originalt og lokalt. For en gangs skyld ville jeg gerne se dem stille med noget af den kultur de har så overflod-meget af, og at putte lokal-versionen af en fløjte ind i nummeret tæller ikke!
Bidraget får dog fire stjerner, og finalepladsen er nok også temmelig sikker.
FINALE: Ja
[usr 4]
You’re the Voice!
[one_half]
[polldaddy poll=7973253]
[/one_half]
[one_half_last]
[/one_half_last]
