Årets sidste Eurovision-billetter sættes til salg fredag!

0
105

Update: 04.04.14:  Der er i øjeblikket ikke flere billetter til semifinale 2, juryfinalen, familiefinalen samt finalen.

Hvis du endnu ikke har sikret dig billet til de tre shows, der bliver holdt i B&W Hallerne på Refshaleøen i København til maj, så er det nu sidste chance!

De sidste billetter bliver sat til salg fredag den 4. april klokken 10.00 på  www.billetlugen.dk

Der vil blive sat billetter til salg til de 3 Tv-transmitterede shows: De to semifinaler og finalen.  Derudover er det muligt at købe billet til de tre såkaldte jury-shows, som afholdes aftenen før de rigtige finaler og hvor juryerne i de europæiske lande afgiver deres stemmer.

Endelig er der også mulighed for at købe billetter til tre familieshows, der er generalprøver, der bliver holdt om eftermiddagen, inden showet om aftenen, og som derfor er velegnede for børnefamilier.

Årets shows:

  • Mandag 5. maj kl. 21-23:  Jurysemifinale 1
  • Tirsdag 6. maj kl. 15-17:  Familiesemifinale 1
  • Tirsdag 6. maj kl. 21-23:  Semifinale 1
  • Onsdag 7. maj kl. 21-23:  Jurysemifinale 2
  • Torsdag 8. maj kl. 15-17:  Familiesemifinale 2
  • Torsdag 8. maj kl. 21-23:  Semifinale 2
  • Fredag 9. maj kl. 21-00.30:  Juryfinalen
  • Lørdag 10. maj kl. 13-16.30:  Familiefinalen
  • Lørdag 10. maj kl. 21-00.30:  Finale

Husk at være klar ved tasterne præcis kl. 10.00, da finalebilletterne ved de 2 tidligere billetsalg blev revet væk på få minutter!

Her er prisoversigten, som blev offentliggjort ved første billetsalg.