Australsk pop-stjerne skal “repræsentere” Australien i ESC

0
101

Eurovision Song Contest har fans i så fjerne dele af verden som Australien, og nu får landet for første gang en rolle i showet til maj. Jessica Mauboy er blevet udvalgt til at levere pauseunderholdningen i 2. semifinale.

Jessica er en kendt australsk sangerinde og skuespiller med lige knap en halv million fans på Facebook. Hun blev kendt i den australske udgave af talentprogrammet Idol, hvor hun sluttede på 2. pladsen i den 4. sæson i 2006. Hun har siden dengang udgivet 3 albums og haft en rolle i den populære film The Sapphires.

Eurovision Song Contest er blevet vist på australsk tv i mere end 30 år og nu er der altså en ekstra grund til, at de australske tv-seere skal stå tidligt op og følge med.

Mauboy har skrevet sin sang til Eurovision sammen med Ilan Kidron og mangler nu kun at finde en titel. Hun beskriver den som en uptempo sang, der ikke blot reflekterer hendes egen kulturelle arv, men også kan vække genklang hos de forskellige europæiske kulturer, som deltager i Eurovision.

“The song speaks of ancient dreaming but I also wanted to convey a message that whatever country you represent, you have to bring that culture to the next generation,” siger hun og uddyber “Every time I listen to it I get another layer of goosebumps, so introducing it to the world is going to be so powerful.”

Drømmer om et royalt møde

Jessica bliver den første solist fra et ikke Europæisk- eller EBU-land, som skal optræde på Eurovision-scenen. Andre australiere har deltaget i konkurrencen, dog som repræsentanter for England. Det gælder the New Seekers, Gina G og Olivia Newton John, som tabte til ABBA, i det år hun deltog.

Det er ikke kun den store Eurovision-scene og de ca. 180 millioner seere , der tiltrækker Jessica i København. Hun håber nemlig på, at få mulighed for at hilse på vores australsk-fødte kronprinsesse.

“I have a feeling I might get to meet Princess Mary which would be a moment I will never forget,” siger hun.

Den australske tv-station SBS har fulgte den unge sangerinde fra hun fandt ud, af at hun var valgt til at “repræsentere” Australien i København. Det er der blevet dokumentaren Jessica Mauboy’s Road to Eurovision ud af, som vises d. 10. maj – umiddelbart før SBS’s dækning af Eurovision finalen.

Skal man tro SBS-vært Julia Zemiro, så kan årets 37 deltagerlande være glade for at Jessica Mauboy ikke er med på stemmesedlen.

“I think Europeans will genuinely lose their minds when they see Jess perform. They’ll be thankful she isn’t competing that is for sure,” udtaler Zemiro.

Det forventes, at Mauboy’s sang udgives onlines umiddelbart efter hendes performance i København – både i Australien og i København.

Du kan høre et par af Jessica’s store hits herunder:

YouTube player
YouTube player