Portugal: Suzy vinder med “Lambada”-inspireret bidrag

0
92

Suzy med det borgerlige navn Susana Guerra vandt igår aftes Portugal’s Festival Da Canção  med sangen “Quero Ser Tua” (Wanna Be Yours), som for alvor inviterer til fest i København: cha-cha-rytmer, kvinder i korte short og mænd, der slår på store trommer og som leder tankerne hen på Irlands drummerboys i Malmø.

Suzy, som havde stor succes i Portugal i 90’erne, beskyldes fra flere kilder, for at have hentet lige rigelig inspiration i en sang, som var populær lige i starten af dette årti. Det er heller ikke helt umuligt at finde visse ligheder med Kaoma’s megahit “Lambada” (1989).

Suzy synger på portugisisk og det samme gjorde de resterende 9 finalister i Festival Da Canção.

2014 bliver et jubilæumsår for Portugal i Eurovision. Landet debuterede i 1964, men har i løbet af de 50 år aldrig prøvet at vinde. Spørger du os, så sker det nok desværre heller ikke i 2014.