Slovenien: Omar Naber blandt årets 7 finalister i EMA

0
101

Det sidste land, som meldte sig til årets konkurrence, var Slovenien, som efter mange overvejelser endelig bekræftede deres deltagelse d. 17. januar i år.

Slovenien har valgt at afholdes deres finale samme aften, som både Dansk Melodi Grand Prix og Melodifestivalen løber af stablen. Nu har vi også fået sat navn på finalisterne. Et panel af jurymedlemmer nedsat af RTV har valgt følgende 7 kunstnere:

• Bilbi
• Muff
• Nermin Puškar & Samuel Lucas
• Nude
• Omar Naber
• Rudi Bucar & Elevators
• Tinkara Kovac

Der er endnu ikke oplysninger om de syv bidrag.

Den mest kendte af de 7 er Omar Naber, som repræsenterede Slovenien i Eurovision Song Contest i Kiev 2005. Fans, som følger med i EMA, vil også kunne nikke genkendende til Nude, Tinkara, Rubi og Samuel, som alle tidligere har forsøgt sig i konkurrencen.

Vinderen af årets EMA skal forsøge at gøre det, som sidste års internt valgte kunstner Hannah Mancini ikke kunne, nemlig at kvalificere sig til finalen og måske forbedre Sloveniens bedste resultat, som til dato er en 7. plads i finalen.