14 bidrag dyster i Hviderusland efter diskvalifikation

0
101

14 sange deltager i den hviderussiske finale d. 10. januar i Minsk, efter at en af deltagerne, Alexei Groos har måttet trække sig fra konkurrencen.

De 14 deltagere bliver: Matvei Bondarenko, Yuri Vashchuk, Daria, Zhanet, DiDuLa and Max Lorens, Anastasia Malashevskaya, Artem Mikhalenko, Alina Moshchenko, Napoli, Nuteki, Natalia Odintsova, Yelena Sinyavskaya, Natalia Tamelo, Switter Boys. 

Den hviderussiske nyhedsside Belta skriver i den forbindelse: ” D. 5. december modtog den hviderussiske tv-station en anmodning fra Spamash Promotion Center om at trække Alexei Gross’ bidrag fra den nationale finale. Det har vist sig, at bidraget “If I could do it all again”, som er skrevet af den belgiske komponist Marc Paelinck og købt af Spamash i 2012 allerede havde været fremført af en anden sanger, hvilket ikke er i overensstemmelse med reglerne.

BTRC indvilgede i at trække bidraget tilbage, så der nu kun er 14 bidrag tilbage i konkurrencen.

TV-stationen modtog over 100 bidrag til den nationale finale og over 2 dage evaluerede en speciel jury alle bidragene ved en audition og udvalgte de 15 bedste.

Finalen afholdes d. 10. januar og sendes på Belarus 1 og vinderen findes i en kombination af jury og teleafstemning.