Grundlæggeren af Army of Lovers står bag ukrainsk finalesang

1
98

Det er nærmest ikke muligt, at have levet i 90’erne og ikke stiftet bekendtskab med den svenske gruppe Army of Lovers og et af deres utallige hits som “Crucified”, “Obsession” eller “King Midas”. De var kendte for deres kontroversielle optræden, deres musikvideoer, hvoraf nogle blev bandlyst af MTV, samt deres sexede og iøjefaldende kostumer.

Grundlæggeren og hjernen bag Army of Lovers var Alexander Bard som sammen med Jean Pierre Barda og La Camilla havde flere hits i start 90’erne, men i 1996 gik hver til sidst.

I årets udgave af Melodifestivalen var Army of Lovers tilbage med “Rocking the Ride”, som desværre ikke kom videre til hverken finale eller andre Chancen.

Nu forsøger Alexander Bard sig i den ukrainske finale, hvor hans bidrag  “Courageous”, sunget af NeAngely, netop er udvalgt til finalen, som løber af stablen d. 21. december.

Læs også: 20 bidrag er klar til finalen i Ukraine

 

Bard har en lang og meget omfangsrig karriere bag sig. Han har bl.a. været med til at skrive og producere 2 albums for Alcazar og grundlagde i 2005 gruppen BWO sammen med Martin Rolinski og Marina Schiptjenko. Han er også en del af det elektroniske rockband Gravitonas, som han dannede i 2010. Han er desuden sangskriver, musikproducer, politisk aktivist og foredragsholder.

Gruppen som skal fremføre Bards sang hedder “neAngely (noAngels)” og blev dannet i 2006 af den kendte ukrainske producer Yuriy Nikitin. Deres allerførste sang “You are one of those most” blev et hit allerede 2 uger senere. Publikum blev grebet af de stærke, lave og sexede stemmer hos duoens 2 kvindelige sangere Slava og Victoria.

Selve duoens navn har sin egen spøjse historie. Yuri Nikitin drømte om en gruppe med navnet “Angels”, men undervejs i arbejdet med projektet talte han med de 2 solister og blev klar over at navnet ikke passede så godt på de to medlemmer. Det gjorde derimod “noAngels” – og så kan man jo udlede, hvad man vil, af den konklussion 🙂

 

Herunder har vi samlet en række videoer fra Alexander Bards karriere og en enkelt video fra duoen neAngely.

 

Videoer:

Army of Lovers: Crucified (1991)

 

Army of Lovers: Rockin’ the ride (2013, MF)

 

BWO: Sunshine in the rain (2008)

 

Gravitonas: Call your name (2012)

 

neAngely – “Tvoya” (‘Yours’)

Comments are closed.