Spanien: Ruth Lorenzo bekræfter interesse i Eurovision

3
104

Den spanske TV-station TVE har stadig ikke løftet sløret for, hvem der bliver deres repræsentant i København til foråret, men rygterne kører og ét navn bliver ved med at dukke op igen – Ruth Lorenzo.

Læs også: ESC 2014: Rygtebørsen

Nu kommenterer Ruth Lorenzo på de vedholdende rygter på hendes officielle Facebook-side. Ruth siger bl.a.

“Jeg vil ikke lyve, Ja, der har været samtaler og jeg gentager, hvad jeg altid har sagt: Hvis forslaget er seriøst rent musikalsk, overbevisende og konsistent med mine musikalske projekter, så ville jeg elske at stå på scenen og gøre jer stolte. Det ville være en stor udfordring for mig. Igen tak til alle Eurofans for at tro på mig, I fylder mig med liv”.

Udtalelsen hverken be- eller afkræfter, at Ruth Lorenzo vil repræsentere Spanien i København.

Dog virker Ruth måske ikke som det oplagt valg, hvis man kigger på Spaniens repræsentanter de senere år, som har været store, erfarne navne.

Ruth deltog i den engelske version af X-Factor i 2008, og har afholdt små koncerter i London og Madrid. Hun sluttede på en 4. plads i X-Factor og udsendte efterfølgende singlen “Burn”, som kom på hitlisterne i Spanien, men hendes musikalske karriere er stadig meget begrænset.

Følg Ruth Lorenzo på Facebook.

Comments are closed.