Bosnien vender tilbage i 2014!

0
113

I starten af november meldte både Grækenland og Portugal sig i rækken af lande, som tager turen til København næste år til maj. Idag kom så endnu en positiv overraskelse. Et af vores yndlings-lande i Eurovision-sammenhæng, nemlig Bosnien Hercegovina, har ifølge flere fanmedier, valgt at vende tilbage til Eurovision Song Contest næste år.

Den bosniske tv-station BHRT’s Mr Dejan Kukric (chef for den bosniske delegation og tidligere medlem af ESC Reference group) har bekræftet at tv-stationen vender tilbage efter 1 års fravær. Til Esctoday har han fortalt, at man vil forsøge at finansiere deltagelsen via firmaer og sponsorer og dermed ikke benytte offentlige midler.

Bosnien var som bekendt ikke med i Malmø på grund af økonomiske årsager. Der er ikke sket forbedringer i økonomien siden da, så derfor har tv-stationen været nødt til at kigge sig om efter andre muligheder, for at imødekomme de bosniske tv-seeres ønske om at deltage i Eurovision.

Bosnien bliver det 30. lande, som officielt bekræfter sin deltagelse i København.

Læs også: Bekræftet deltagelse 2014 – Disse lande er med

Her på G.E.E. er vi ligesom en helt masse andre fans lykkelige over Bosniens planer om at vende tilbage. Landet, som har givet os fantastiske bidrag som Lejla (2006), Bistra Voda (2009) og ikke mindst den dejlige Love In Rewind fra 2011, har været savnet og vi glæder os til at høre, hvilken musikalsk gave Bosnien har til os i 2014.

Vi fejrer Bosniens deltagelse med et lille recap af alle landets bidrag fra debuten i 1993 og til 2012.