G.E.E. Awards: Top 10 semifinale-bidrag, som aldrig nåede finalen

0
103

Siden semifinalerne blev indført i 2004 er en lang række bidrag blevet siet fra inden finalen. Vi har rystet på skuldrene over en del af dem og forventet de ville ryge den vej, og nogle har vi måske endda aktivt ønsket at sende ud.

Både bookmaker-favoritter og fan-favoritter er i flere tilfælde floppet og endt langt uden for Top 10 i semifinalerne.

Endelig har vi de bidrag, som denne liste er bygget op af, nemlig 10 sange, som i følge undertegnede på ingen måde fortjente deres skæbne. Top 10 over de bedste semifinale-sange, som aldrig nåede finalen.

Du er mere end velkommen til at give din mening til kende i vores poll, på Twitter eller på vores Facebook-side. Du kan stemme på én eller flere af de 10 sange fra denne liste eller selv tilføje bidrag, som du mener havde fortjent en finaleplads. Deltag i poll’en til højre.

10. Eva Boto – Verjamem (Slovenien 2012)

Vi lægger ud i 2012 i Baku. En af årets helt store uretfærdigheder skete, da den kun 16-årige Eva Boto endte 2. sidst i sin semifinale med den flotte Balkan-ballade “Verjamin”, som i øvrigt er skrevet af Vladimir Graić, manden bag Serbiens vindersang „Molitva“ fra 2007. På forhånd var sangen populær og en rigtig fanfavorit, så skuffelsen var stor, da det slovenske flag ikke var at finde blandt de 10 elektroniske kuverter i 2. semifinale. 14 points skilte 17. pladsen og 10. pladsen i en meget tæt afgørelse.

9. Global Kryner: Y asi (Østrig 2004)

Det er efterhånden vanen mere end undtagelsen, at jeg af uransagelige årsager hvert år falder for et specielt og meget unikt, ofte folk-inspireret bidrag, som aldrig helt falder i tv-seernes smag. I 2005 var (en af dem) Global Kryner og sangen “Y asi”. Normalt står østrigsk alpe-jodlen ellers ikke øverst på min hitliste, men den glade og iørefaldende “Y asi” var undtagelsen.

Men en overbevisende performance helt i tråd med bidragets genre og en stærk vokal var desværre ikke nok til at overbevise de europæiske tv-seere, som sendte 30 points efter Global Kryner, hvilket gav en 21. plads ud af 25 i semifinalen.

8. Mariana Popova: Let me cry (Bulgarien 2006)

Bulgariens, efter min mening, bedste bidrag til dato blev sunget af sangerinden Mariana Popova, som fik hjælp af den flamboyante Romani-sanger Azis i en flot og velsunget etnisk ballade. Starten er helt eventyrlig og kordelen “Honey, honey, honey, honey” blandt de mest effektive til dato i Eurovision. Mod slutningen får vi et sandt festfyrværkeri af følelser og drama. Et fint sceneshow og en meget troværdig og følelsesladet performance fra Mariana.

Bidraget var nok “for meget” for en mainstream tv-seer og med en start som nummer 2 og pakket ind imellem 5 andre østeuropæiske bidrag, så blev det desværre til et farvel i semifinalen. En 17. plads og 36 points var Europas dom.

7. Love Bugs – Heighest hights (Schweiz 2009)

Schweiz har det traditionelt svært i nyere tids Eurovision, og kun 2 gange siden 2004, har landet kvalificeret sig fra en semifinale. I 2008 og 2009 var der ikke retfærdighed til, da 2 kvalitetsbidrag nådesløst blev sorteret fra. Et af Schweiz’ mest succesfulde bands, Lovebugs deltog i 2009 med “The heighest hights” – et professionelt produceret U2-inspireret rockhits, som blev akkompagneret af én af årtiets mest vellykkede scenebaggrunde.

Selvom gruppen var blandt favoritterne, så blev det kun til en plads som nummer 14, 15 points og langt fra en finaleplads i den 2. semifinale i 2009.

Gruppen havde lydproblemer under Eurovision og forsanger Adrian Sieber udtalte efterfølgende i et interview, at gruppens primært var et liveband og ikke var vant til alle kameraerne.

6. Esma & Lozano: Pred Da Se Razdeni (F.Y.R. Makedonien 2013)

En af mine helt store favoritter fra 2013 var den dejlige Balkan-dronning Esma, som bragte Sigøjner-rytmer til Malmø kombineret med masser af livsglæde og varme.  På scenen med Esma var pop-stjernen Lozano. Hans del af sangen er flot og iørefaldende r&b med et af årets mest iørefaldende omkvæd og når den frodige Esma entrer og starter sit Lay-lay-lay, kommer der for alvor gang i festen. Personligt er jeg vild med den rytmiske, sigøjnerinspirerede del af bidraget og synes, at sammensætningen af duoen er et genialt påfund.

Desværre var de europæiske tv-seere uenige og selvom FYR Makedonien var det sidste Balkanland i 2. semifinale , så blev det ikke til stemmer nok til en finaleplads. Esma & Lozano sluttede på en skuffende og ufortjent 16. plads med 28. points.

Esma & Lozano’s oprindelige bidrag, som blev droppet til fordel for “Pred Da Se Razdeni” er også et nummer, som er værd at lytte til. Du kan høre “Imperija” her.

5. Paolo Meneguzzi – Era Stupendo (Schweiz 2008)

Endnu af de bedste bidrag fra Schweiz i nyere tid var den italiensk-sprogede softrock-ballade “Era Stupendo” sunget af Paolo Meneguzzi i 2008. Båret af den bløde, iørefaldende klaverlyd og Paolos smørstemme gav Schweiz os et elegant nummer, som oste af stil og klasse. En sang, som lige så godt kunne været taget ud af den prestigefyldte italienske San Remo-festival.

Vokale usikkerheder var nok årsagen til at favoritten Paolo Meneguzzi faldt igennem og  missede finalen, på trods af en ellers stilfuld og meget charmerende performance. 47 point blev det til, bl.a. 12 fra Malta og 10 fra Albanien, hvilket var nok til en 13. plads.

Bidraget, som er skrevet af den svenske sangskriver Mattias Brånn, blev i øvrigt beskyldt for at være plagiat af svenske Amy Diamons “It can only get better”.

4. Kristina-Horehronie (Slovakiet 2010)

I 2010 vandt Kristina er kæmpesejr i den nationale finale med “Horehronie”, som er en hyldest til en region i Slovakiet. Kristina synger bl.a. at de smukkeste træer findes i Horehronie og at hun vender tilbage Horehronie, når hun er ked af det, hvor træerne hjælper hende til at komme ovenpå igen.

I Oslo var sangen meget populær hos fansene om det kom også som lidt af en overraskelse, da Slovakiet endte på en 16. plads og missede finalen.

Kristina og danserne leverede et visuelt flot og effektivt sceneshow, som på en perfekt måde komplimenterede den flotte og unikke sang og den dag i dag er det stadig for mig en gåde, hvorfor Slovakiet ikke fik flere stemmer?

3. Ich Troje: Follow my heart (Polen 2006)

Ich Troje er et af Polens mest populære bands. I 2003 opnåede gruppen en 7. plads i Eurovision Song Contest med “Keine Grenzen”, som blev sunget på polsk, tysk og russisk. 3 år efter var gruppen igen valgt som Polens repræsentanter, men denne gang sluttede de desværre lige udenfor Top 10 i semifinalen og gik dermed glip af finalen.

“Follow my heart” fængede mig fra aller første gang og også kærlighedshistorien internt i gruppen var dragende. Den karismatiske forsanger Michał Wiśniewski (med det grønne hår) var i 2006 sammen med gruppens sangerinde Anna Świątczak, som var gravid med hans barn.  Kemien mellem de 2 på scenen var helt fantastisk og i afslutningen, hvor Michal flår kappen af Anna og knæler ved hendes gravide mave er så rørende! Et lille twist til denne historie var, at Michals ex-kone og tidligere sangerinde i Ich Troje Magda Femme faktisk var med på scenen, special inviteret som tidligere gruppemedlem.

Michal blev gift med Anna senere i 2006 og skilt fra hende i 2011. Han er i dag gift for imponerende 4. gang på 16 år 🙂

Men hverken en iørefaldende popsang, tilføjelsen af  rapper O-Jay fra populære 90-er act MC Sar & the Real McCoy (Another night, 1995) eller kærlighed på scenen kunne bringe Ich Troje i finalen i 2006, til stor skuffelse for mange fans, deriblandt undertegnede.

2. Valentina Monetta: Crisalide (San Marino 2013)

I Malmø var en af de helt store katastrofer og skuffelser for mange fans, at Valentina Monettas mesterværk “Crisalide” ikke kvalificerede sig til finalen. Efter bommerten med Social network song a.k.a. Facebook (Uh uh uh) vendte Valentina i 2013 tilbage i en helt ny og voksen stil. En flot melodi, der bygger op til et festfyrværkeri af en afslutning og sætter fokus på Valentinas store stemme.

47 points var ikke nok til San Marino’s første finaleplads, og Valentina måtte tage til takke med en ærgerlig 11. plads for en virkelig storslået sang, som havde fortjent LANGT bedre!

Valentina har annonceret sin tilbagevenden for 3. gang i træk i København 2014 og personligt krydser jeg fingre for at 3. gang bliver lykkens gang!

1. Eirikur Hauksson: Valentines lost (Island 2007)

Den hidtil største uretfærdighed i Eurovision historiens semifinaler skete i 2007, da “Inför Eurovision”-eksperten Eirikur Hauksson deltog for Island med én af nyere tids smukkeste sange, den Meat Loaf/Jim Steinman-inspirerede Valentine Lost. Eirikur gav os ægte rock – uden det sædvanlige cirkus i form kunstig koreografi, halvnøgne dansere på styler, fyrværkeri og 3D-animationer.

Med sin flotte stemme, sit autentiske look samt troværdige og følelsesladede levering var Eirikur Hauksson min absolutte favorit i 2007 og stadig en af mine all-time favoritter. En powerfuld performance, masser af passion og en sang, som giver mig kuldegysninger, hver gang jeg lytter til den.

Man er ikke i tvivl om at Eirikur har levet Rock n’ Roll-livet og når han bl.a. synger “A tiger trapped inside a cage, An actor on an empty stage, Come see the show, Rock ‘n’ roll can heal your soul, When broken hearts lose all control”, så virker det utrolig personligt. Det på trods af, at Eirikur faktisk ikke selv har skrevet bidraget.

Eirikur var meget skuffet efter den manglende kvalifikation og har bl.a. udtalt, at han aldrig vil stille op i Eurovision igen. Jeg håber han skifter mening og kommer tilbage og retter op på det, der skete i 2007. Mit ønske: Eirikur for Island i København!

Boblerne:

Kate Ryan – Je t’adore (Belgien 2006)

Annette Atani – Why angels cry (Cypern 2006)

Deepzone & Balthazat – DJ take me away (Bulgarien 2008)

Marko & Milan – Cipela (Serbien 2009)

Susanne Georgi – La Teve Decisio (Get a Life) (Andorra 2009)

Feminnem – Lako je svet (Krotien 2010)

Christos Mylordos -San aggelos s’agapisas (Cypern 2011)

Pernilla Karlsson – När jag blundar (Finland 2012)