G.E.E. Awards: Eurovisions værste vokalpræstationer (00s)

1
110

Der har i tidens løb været adskillige flotte og mindeværdige øjeblikket i Eurovision. Fra Abba til Celine Dion og Loreen, så har Eurovision produceret adskillige klassikere, som den dag i dag stadig spilles i radioen og samler folk på dansegulvet.

Men for hver klassiker er der desværre også bidrag, som huskes af nogle helt andre grunde….

I denne Top 10, samler vi op på de 10 værste vokale øjeblikke siden årtusindeskiftet. Der har været mange om buddet, men nedenstående 10 sange, har gjort et specielt (dårligt) indtryk på undertegnede… 🙂

Giv gerne din mening til kende. Stem i poll’en herunder, skriv en kommentar i kommentarfeltet herunder eller bland dig i debatten på vores Facebookside.

[polldaddy poll=”7472368″]

 

10. Slovakiet (2012)

Max Jason Mai – Don’t close your eyes

Der har været mange kandidater til denne 10. plads og bidrag som My Gallileo (2004), Loca (2006) og Flying the flag (2007) har alle været tæt på at komme på listen. Men en ung mandlig rocksanger fra Slovakiet formåede at give dem alle baghjul med en helt igennem horribel vokal performance i 2012.

I Baku leverede han ét af de få rockbidrag, som i studieversionen var gennemført professionel. Måske en smule på den hårde side, når det gælder Eurovision, men ikke desto mindre et bidrag, hvor både melodi, tekst, stemme og artist alt sammen gik op i en højere enhed.

Max Jason Mai udgav forud for Eurovision en flot video, men det er så også det sidste positive, der er at sige om ham. I Baku faldt det hele til jorden. Vokalen var årets svageste og det rockede look med langt 90’er-garn, eyeliner og bar overkrop var nu i stedet direkte pinligt. En af 2012’s helt store skuffelser for mig og en sikker kandidat på listen.

 

9. Rusland (2012)

Buranovskiye Babushki – Party For Everybody

Over 10,5 millioner views har de russiske bedstemødre på Youtube for deres performance i den nationale finale. Her slog de forøvrigt Dima Bilan og halvdelen af T.a.T.u.! Det siger lidt om bedstemødrenes popularitet og bidraget var da også kun et mulehår og årtiets bedste svenske vindersang/sangerinde fra at løbe med det hele i 2012.

Kigger man isoleret på elementerne, som bidraget består af, så kan jeg personligt godt styre min begejstring. 6 gamle damer i folkedragter uden en tone i livet bager brød i en gammeldags ovn på scenen. En koreografi bestående af lidt vuggen frem og tilbage, svingen med armene og en indøvet “dans”, som de ældre damer ikke helt kan huske, krydret med lidt højrystet samtale på russisk??

Ingen tvivl om at bedstemødrene er søde, men musikalsk og vokalt er det en katastrofe! Ingen andre deltagere ville slippe godt af sted med en så banal tekst og melodi, og jeg synes personligt det er kritisabelt at juryen ikke satte en stopper for Ruslands parodi i 2012.

 

8. Tyskland (2008)

No angels: Dissapear

Hvis man muter videoen virker alt professionelt: 4 smukke kvinder i glitter, lårkort, høje hæle, vindmaskine, en professionel og veludført koreografi og en fin scenebaggrund. Tilføjer man så en iørefaldende sang med et godt omkvæd, så burde succesen næsten være i hus…. MEN ikke for No Angels i 2008, som faldt helt igennem på en meget usikker vokal. Gruppen var ellers et af Tysklands mest populære navne på det tidspunkt og vinderne af Popstars i Tyskland.

Det er svært at sætte en finger på, hvem der sang mest falsk og ind imellem leverede pigerne faktisk pæne individuelle vers, men i omkvædet gik det bare fuldstændigt galt! Nervøsitet og forkerte toner udløste 14 points  en 23. plads ud af 25 finalelande det år.

 

7. Bulgarien (2009)

Krassimir AvramovIllusion

En performance, som både visuelt og musikalsk skiller sig ud. Man mødes af en flot sceneopsætning med flammer, middelalderkostumer og dansere på stylter og bidraget lægger egentlig også ganske pænt ud med Krassimirs falset nogenlunde under kontrol .

Undervejs i showet eskalerer det hele imidlertid og det virker som om Krassimir og korsangerne internt prøver at overdøve hinanden i et uhelligt og horribelt skrigende klimaks, som nok har efterladt en del seere med ringen for ørerne og tinitus-fornemmelser.

7 points blev det til og en 16. plads ud af 18 bidrag i semifinalen.

 

6. Schweiz (2004)

Piero & The Music Stars – Celebrate!

Celebrate kandiderer hos mig både til all-time værste sang og værste vokal i 2000’s æraen. Men da de vokale problemer først for alvor opstår halvvejs i sangen, får bidraget en plads lige udenfor Top 5 i denne nedtælling.

En overenergisk performance, som ender ud i, at Piero fuldstændig mister puster og må afslutte sangen i delvis mimen og delvis stønnen ned i mikrofonen. Korpigerne, som kun var ment som support til Piero, kommer til at overtage vokalt og det lyder mildest talt ikke overbevisende. Lyden minder lidt om den en forbipasserende hører, når man i et kådt øjeblik skråler med på den sang, som man hører i sine høretelefoner… mens man løber!

32 lande var med i semifinalen og ingen lod sig overbevise af opfordringen “Clap your hands, Celebrate, have a good time”, selvom den blev gentaget langt flere gange end det var nødvendigt på 3 minutter. Det blev til en sidsteplads og 0 points i semifinalen det år.

 

5. Schweiz (2007)

DJ Bobo – Vampires are alive

I top 5 møder vi endnu et bidrag fra Schweiz. Den kendte og populære DJ Bobo var helt fra starten blandt bookmaker-favoritterne til en sejr i Eurovision 2007. Lidt mere lunkne var forventningerne efter at de første prøver var forbi. Her stod det klart at hverken den erfarne Bobo eller nogle af hans korsangere leverede varen.

Med en ganske iørefaldende sang og et tema, som i året efter Lordi’s monstersejr lagde op til et effektivt og iøjnefaldende sceneshow, fejlede det schweiziske team fuldstændigt! Haltende vokaler og et tomt og kunstigt sceneshow, som gjorde brug af mannequin-dukker for at fylde scenen ud, var bare ikke nok til at overbevise de europæiske seere.

Måske var folk bare endnu ikke parate til vampyrer i året før vampyr-feberen for alvor tog over med Twillight-filmenes indtog 😉 Eller måske blev Bobo straffet for at levere et selvhøjtydeligt show uden den mindste form for selvironi, som virkelig udstillede hans (og teamets) udprægede mangelfulde live-vokaler!

 

4. UK (2003)

Jemini: Cry baby

I 2003 blev UK repræsenteret af duoen Jemini, som leverede en af nationens mest pinlige vokale præstationer til dato. Resultatmæssigt blev det til 0 points og en sidsteplads i finalen og bidraget har den dag i dag stadig en form for tvivlsom rekord: Siden 2003 er der nemlig ingen finalebidrag, som er sluttet på 0 points.

Ifølge duoen skyldes den vokale katastrofe tekniske problemer, som medførte at de ikke kunne høre baggrundsmusikken i øret. Der var dog ingen nåde fra duoens pladeselskab, som straks efter Eurovision stoppede samarbejdet, hvilket betød at Jemini’s debutplads aldrig kom på gaden.

En helt igennem pinefuld performance, hvor vokalen står i stærk kontrast til det meget selvsikre og koreograferede sceneshow fra duoen.

Spild af et dejligt nummer, som med den rette performance kunne have givet et langt bedre resultat!

 

3. Grækenland (2002)

Michalis Rakintzis – S.A.G.A.P.O.

Til en af mine personlige favorit Eurovision-nationer er der her bronze for et sandt horror show – både visuelt og musikalsk. Grækernes svar på et futuristisk boyband iklædt SWAT-kostumer leverer et af årtiets værste vokaler, ude af sync og en performance totalt blottet for charme! En storsvedende græsk Mick  Jagger-klon giver os det legendariske omkvæd “SAY THE PASSH WERDD SAGAPO = S – A – G – A – P – O” på næsten ugenkendeligt engelsk kombineret med en mærkelig stiv koreografi, der slet ikke passer til sangen.

I året hvor Malene Mortensen sluttede på en 24. og sidsteplads, kan man kun undre sig over hvordan Grækenland fik samlet points nok sammen til en 17. plads?

 

2. FYR Makedonien (2000)

XXL – 100% te ljubam

Fra et kikset græske boyband, kommer vi til historiens mest skræmmende Spice Girls-kopi – med matchende pastelfarvede kostumer og discokugler. Det eneste, som de 4 piger til dels mestrer, er den indøvede og meget lidt naturlige koreografi, der skamløst genbruger en række “Best of druk-ferie-danse-moves”, såsom Macarena, YMCA osv.

Koreografien tager til gengæld også pigernes fulde koncentration og efterlader dem totalt blottet for charme eller den sexappeal, som kostumerne ellers lægger op til.

Vokalt en katastrofe uden skyggen af vellykkede harmonier og afslutningen på “engelsk” gør bare bidraget endnu mere bizart!

Kun på grund af 1. pladsens lange og stolte Eurovision-tradition sammenholdt med, at dette kun er FYR Makedoniens 2. deltagende bidrag ved Eurovision, redder dem fra dem tvivlsomme sejr i denne nedtælling.

 

1. Israel 2000

Ping Pong – Be Happy

Vi bliver i år 2000, hvor vi finder vi vinderen af denne nedtælling og den værste vokalpræstation længe hørt. Kombineret med en tekst, der er skrevet på max. 2 minutter og sunget af en flok meget lidt talentfulde, utroligt rytmeforladte sangere med flowerpower kostumer og billig koreografi – ja så bliver det her, for mig, en sikker vinder!

Gruppen ligner en flok stive teenagere på drukferie i Calella, som sporadisk prøver at gengive nogle af guidernes festlige dansemoves, mens de tåger rundt på scenen i en  lidt for påtaget glædesrus og opfordrer alle til at “Be happy”.

Gruppen valgte i øvrigt at trodse israelsk tv ved at vifte med både israelske og syriske flag under showet for at opfordre til fred mellem de 2 nationer.

Folkets dom var 7 points og en plads som nummer 22 af 24, hvilket ikke kom som en overraskelse for nogen.

Comments are closed.