Tyrkiet starter ny international sangkonkurrence

2
166

Den tyrkiske tv-station TRT har meldt ud, at de ikke deltager i Eurovision Song Contest 2014 under de nuværende regler.  Sidste år forlod den succesfulde Eurovision-nation konkurrencen i protest mod afstemningsreglerne. Det er fagjuryernes magt og The Big 5’s automatiske kvalifikation, som tyrkerne er utilfredse med.

Selvom EBU har ændret på reglerne omkring fagjuryerne med strammere regler og øget åbenhed, så er det ikke nok for Tyrkiet, som lørdag præsenterede en ny international sangkonkurrence for 20 lande og selvstændige regioner, hvor der bor tyrkiske minoriteter, f.eks. Krim-halvøen i Ukraine og delrepublikken Tatarstan i Rusland.

Den første udgave af showet løber af stablen i december i den nordtyrkiske by Eskişehir med semifinaler 19. og 21. december og en finale lille juleaften d. 23. december.

“Türkvision behøver ikke at blive sammenlignet med Eurovision “, understregede den tyrkiske undervisningsminister Nabi Avcı på pressemødet i Eskişehir i går ifølge den tyrkiske netavis Hurriyet Daily News.

“Uanset om vi deltagere i Eurovision eller ej, så håber jeg at Turkvision vil udvikle sig i sin egen retning og vokse år for år.”

Tyrkiets hidtil mest succesfulde bidrag: Sertab Erener og ” Everyway that I can”, som sikrede Tyrkiet sejr i 2003 og værtskabet året efter.

Comments are closed.