Join us in Copenhagen

0
103

En grå og kedelig EFTERÅRS-mandag blev med ét forvandlet! Midt på formiddagen udbrød vores bogholder pludselig “Det bliver København”! Med tankerne i en helt anden verden, måtte jeg lige have det præciseret – hvad bliver i København?? Efter mere end 3 måneders ventetid fik vi idag endelig svaret på Eurovision-spørgsmålet, som har givet genlyd adskillige gange den senere tid! Vi skal til København og nærmere bestemt Refshaleøen i 2014, for hovedstaden Knock-outede nemlig både Herning og Horsens som kandidater til værtsskabet.

Kl. 12.00 var TV-Avisens Tine Gøtzsche vært for et pressemøde i Koncerthusets foyer i DR Byen, hvor DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn, Grand Prix-bosserne Pernille Gaardbo og Jan Lagermand Lundme og borgmesteren fra værtsbyen fortalte om deres planer.
Sangere fra hele Europa skaldyste i de historiske skibsværftshaller på Refshaleøen i Københavns Havn. Tanken er, at hele Refshaleøen bliver omdannet til en “Eurovision Island”, hvor danskere, deltagere og europæiske gæster kan samles om Melodi Grand Prix’et, forklarer Pernille Gaardbo, som er DRs hovedansvarlige på det internationale Melodi Grand Prix.
“Med valget af B&W-hallerne er vi godt på vej til at folde den mest nyskabende arena ud nogensinde. Det er vores ambition at forny showet i både form og indhold, så det bliver en nutidig opdatering med respekt for traditionerne”, siger hun.

B&W-hallerne var et valg, som kommer bag på Bookmakerne, som den seneste tid har tilbudt spil på næste års værtsby. Valget af B&W Hallerne på Refshaleøen som ramme for Eurovision 2014 var faktisk det valg, der gav pengene igen fleste gange. Langt de fleste indskud var nemlig lagt på Herning og Horsens. Til gengæld kan de kunder, som spillede på B&W Hallerne, nu glæde sig over at få deres penge hele ti gange igen.

Betsafes seneste odds på Eurovision-placeringen:
Herning (Boxen): 1,25
DR Byen: 3,50
Horsens (Fængslet): 5,00
B&W Hallerne: 10,00

Ikke kun værtsbyen blev afsløret men også årets slogan – “Join us”. Kun en uge efter Emmelie havde sunget sig til sejr i Malmø Arena, havde DR fundet det slogan, som skal lægge linjen for næste års internationale Melodi Grand Prix i Danmark: Join Us – eller på dansk: Vær med!
“Vi fandt faktisk på det til den allerførste workshop, vi holdt. Jeg fik kuldegysninger, da jeg hørte det, og tænkte med det samme: Dér er den – det skal være vores slogan”, fortæller Jan Lagermand Lundme fra DR.