Live! Finalen – 1. generalprøve

0
94

Vi sidder igen klar i pressecentret og blogger fra første generalprøve på finalen. Showet starter med en video, der bl.a. viser Øresundsbroen.
Herefter får vi et kor på scenen som sammen med Avicii fremfører sangen ‘We write the story’. Undervejs i sangen får vi deltagerne ind på scenen. Hvert artist kommer ind sammen med en flagbærer via den bro, som Loreen forleden af benyttede til at komme ind til scenen. Det kunne godt minde om den olympiske åbningsceremoni.

Petra byder velkommen… med curlere i pandehåret 😉 Vi har haft tekniske problemer og en pause på ca. 5 minutter, inden Frankrig er kommet i gang.

FRANKRIG En fin og meget sexet performance, god vokal, men det er som om omgivelserne er forkerte. Der er masser af rock n’ roll / Courtney Love over hendes stil, og det er som om både kjolen og setup’et er for fint til hende.

LITAUEN Andrius ser MEGET træt ud og ret udtryksløs på grænsen til opgivende ud. Ingen smil og en lidt slidt vokal.

MOLDOVA Endnu en flot performance fra Aliona. Effekterne med kjolen er simpelthen fantastiske. En af årets bedste sceneshows. Stor vokal levering. Har endnu ikke hørt Aliona have en dårlig dag. Er bange for at lodtrækningen har elimineret hendes chancer, men stadig en af mine favoritter. Hun synger uden styling og i en brun striktrøje udenpå kjolen.

FINLAND Endnu en charmerende og karismatisk performance fra Krista, som virkelig har imponeret her i Malmø. Alt fungerer perfekt. Men lodtrækningen med alle favoritterne i 2. halvdel vil nok desværre sende Finland udenfor Top 10.

SPANIEN En fin performance. Dejlig og afslappet optræden og første men bestemt ikke sidste gang vi får bare tæer at se i finalen. Smuk start med sækkepibe. Tror desværre Spanien drukner i mængden af ballader.

BELGIEN Roberto bærer et stort halstørklæde og ser meget slidt ud. Men fin vokal og ikke meget andet at bemærke. Tror Belgien kommer til at kæmpe i bundstriden.

ESTLAND En tidsløs og klassisk ballade, der overskygger både Belgien og Spanien før den. Birgit er en dygtig og indlevende sangerinde, der virkelig løfter sangen. Visuelt rigtig flot med tøris og den sort/hvis start og en unik sang – lidt i samme stil som Kuula fra 2012.

BELARUS Som i semifinalen – en fin vokal og et appellerende sceneshow. Intet nyskabende, men en glad og catchy sommersang, der er fremført efter bedste græske/tyrkiske Eurovision-opskrift. Kommer nok ca. til at slutte som Grækenland 2012.

MALTA Gianluca i sit almindelig tøj (på trods af at det er en “dress rehersal”). Han ser ligesom mange af de andre deltagere ud til at have festet igennem i går aftes og har vist heller ikke været forbi makeup’en inden han skulle på scenen. Ikke helt så energisk som igår, men det lægger nok også en dæmper på, når man ikke har et publikum foran sig.

RUSLAND Endnu en deltager, som ikke tager ordet “dress rehearsal” bogstaveligt og synger i en grå kjole og med sit badge om halsen. Hun ser lidt træt og opgivende ud og virker osm om hun bare helst vil have denne prøve overstået. Vokalt langt fra henses bedste. På trods af den tidlige start, så tror jeg nok Rusland skal klar sig pænt og et sted omkring 5-10 pladsen.

ARMENIEN Jeg kan ikke sige noget positivt om Armenien og det er stadig en gåde for mig, hvordan den kom videre. Trods alt virker Dorians en smule mere engagerede end ved semifinalens generalprøver. En sang med samme tema som Ukraines ‘Sweet people’, som også overraskede mig ved at komme ignnem og slutte pænt. Måske sker det samme for Dorians og årets enlige rocksang. Gætter på en 15-20 plads pga. blokstemmer.

Linda Woodruff er tilbage med endnu en udsendelse og herefter får vi Petra på scenen i en lyserød top og hvad, der ligner grå joggingbukser. Det er efterhånden blevet svært at høre lyden fra prøven, idet storskærmen i presseområdet er et par sekunder foran det tv, som vi ser på og at der inde på den anden side et forhæng er stemmeopvarmning i gang. Det hele svømmer sammen til en monotom masse i øjeblikket.

HOLLAND Meget simpel performance fra Anouk, der virkelig skiller sig ud. Sandsynlig juryfavorit og hvis tv-seerne også bliver fanget af Anouks flotte bidrag, så kunne det her godt blive en af Emmelie store konkurrenter.

RUMÆNIEN Cezar er idag et (ektra) sjovt syn, idet han har valgt at tage en t-shirt inden under sin sorte glitter vampyr-frakke og bukser i stedet for den “kjole” han bar i går aftes. Imponerende vokal, men også en sang, der skiller vandene, hvilket nok sender ham et godt stykke udenfor Top 10 – også starten taget i betragtning.

UK En stor kontrast til Rumænien, hvilket er godt for Bonnie. Hun starter (som hun har gjort det hele ugen) usikkert ud og tilsætter lidt for meget vibrato.

SVERIGE En af de svageste performances jeg endnu har set fra Robin. Vokalt fint, men hans smittende glæde, entusiasme og kameratække er helt væk. Han kigger ikke i kameraet på de rigtige tidspunkter. Koreografien er rodet og danserne har stadig problemer med at at udføre rutinerne uden at det ser kluntet ud. Hvis der ikke sker forbedringer, ender Sverige et godt stykke udenfor Top 10

UNGARN Ingen forandringer her. Fin performance og måske er det bare min manglende hipster-forståelse, der får mig til at efterlyse lidt mere indlevelse og kamerafokus.

DANMARK Endnu en perfekt performance fra Emmelie. Vi har faktisk ikke set hende levere end i Malmø. Scenen er virkelig flot på tv. Favoritværdigheden er fortjent!

ISLAND
Igen en smuk performance og et bidrag, der godt kunne blande sig i Toppen. Tror ikke Top 10 er udenfor rækkevidde.

GRÆKENLAND
Er meget populære i pressecentret og i arenaen. Skal man gå udfra publikums reaktion i semifinalen, så bliver det endnu en Top 10 til Grækenland. Underholdende, energisk og god vokal.

UKRAINE
Hverken Zlata eller Igor er stylet til dagens første prøve, hvilket ødelægger helhedsindtrykket lidt. Zlata i rullekrave 🙂 Vokalt giver hun endnu en fejlfri performance.

ITALIEN
Marco er i dag i turkis/søblåt jakkesæt, men hans frisure ser en smule pjusket ud 😉
Ingen problemer vokalt og en sang, der skiller sig ud. Meget sofistikeret og stilfuldt tilsat Marcos finurlige stil. En Top-5 sang og en stærk konkurrent til Emmelie.

NORGE
Margaret har heller ikke finaledress på, men en t-shirt med bananer, en plysset striktrøje og et par jeans 🙂 Vokalt er hun ikke helt oppe i gear. Hun virker heller ikke så engageret som normalt, men jeg er overbevist om at hun er tilbage i sædvanlig stil til juryprøven.
Norge med start nr. 24 bliver farlige!

GEORGIEN
Også Georgien er i deres normale tøj. Vokalt er det en meget stærk performance. Men selve sceneshowet virker unaturligt og konstrueret – på samme måde som duoens forsøg på at synge på engelsk… Smiler stadig over formuleringen “Feels like I’m flying Like if I had wings”.
Bookmakerne har den nok lidt højere, end jeg ville gætte på men stadig en sikker Top 10.

IRLAND
Ryan ligner også en, der har været på Euroclub i nat, men giver en fin performance. Men en start som nummer 26 af 26, så slutter Irland nok omkring Top 10 eller lidt under, men sceneshowet er måske ikke for alle tv-seere. Som en fan så smukt formulerede det, så kender Ryan vist sin målgruppe…. 😉

Så er det slut på de 26 sange, hvorefter Loreen underholder og vi vil forlade generalprøven nu, for at kunne nå at blive klar til juryfinalen i aften kl. 21.00.

Du får vores bud på finalens resultat imorgen.

God aften 🙂