Agnetha Fältskog er tilbage!

1
121

En af legenderne indenfor Eurovision, nemlig Agnetha Fältskog fra ABBA, er ude med sit første album i 9 år.

For 45 år siden, langt tid før ABBA gjorde sit indtog, havde Agnetha Fältskog hendes allerførste tv-optræden. 17-år gammel sang hun “Jag Var Sa Kar” (Jeg var så forelsket) i et svensk tv-show.

Sangen, som hun havde skrevet til sit eget danseorkester, blev nr. 1 på Svensktoppen i 1967. Det blev starten på en lang og glorværdig karriere, men også en karriere med masser af ulykke og fortvivlelse. 2 ord, som også blev nogle af hendes musikalske styrker, efter hun teamede op med Benny, Bjørn og Anni-Frida.

“I was in your arms, thinking I belonged there” er et brudstykke fra nummeret “The Winner Takes It All”, som blev indspillet, da hendes ægteskab med Bjørn Ulvaeus faldt fra hinanden. Hun mødte første gang Bjørn Ulvaeus i 1969 i forbindelse med indspilningen af et tv-program. De sang tre sange sammen og endte med at blive gift 2 år senere.

“The winner takes it all” er stadig blandt sangerindens personlige favoritter. Hun fortryder den dag i dag, at gruppen aldrig optrådte live med det meget personlige nummer.

Mange andre af ABBAs store hits, herunder Hasta Manana, Knowing me knowing you og Chiquitita er sange som handler om brud, ulykkelig kærlighed og fortvivlelse.

ABBA blev dannet i 1972 og med sejren i Eurovision Song Contest i 1974 fik ABBA et stort gennembrud over det meste af verden. Bandet er med mere end 350 millioner solgte albums det bedst sælgende i verden næst efter Beatles.

Årene efter ABBA

I 1982 gik ABBA hver til sit, men pigen med de gyldne lokker fortsatte sin musikalske karriere som solist. I 1980’erne udsendte hun tre engelske albums, der solgte ganske pænt på verdensplan, men dog ikke i nærheden af de tal, der var kendt fra ABBA-tiden. Hun havde desuden en hovedrolle i filmen Raskenstam, der var meget populær i Skandinavien.

Mod slutningen af årtiet trak hun sig imidlertid ud af rampelyset og blev i en længere periode opfattet som sky.

17 år skulle der gå inden Agnetha igen udsendte nyt materiale, “My Colouring Book” som udkom i 2004. Siden da har vi ikke hørt noget nyt fra den nu 62-årige sangerinde.

Nyt album på vej

For 18 måneder siden ringede den svenske producer Jorgen Elofsson på hendes dør, i håbet om at få Agnetha til at indspille 3 sange, som han havde skrevet til hende. Elofsson er en internationalt succesfuld komponist, som bl.a. står
bag Britney Spears’ “Crazy” og Kelly Clarkson’s “Stronger”.

På trods at bekymring om hendes stemmes tilstand, efter at hun ikke havde sunget i 9 eller 10 år, så er Agnetha nu parat med singleforløberen for et helt nyt album. Albummet har fået titlen “A”, udkommer senere på året og indeholder bl.a. en duet med Gary Barlow.

Materialet er ifølge hendes selv “very mature and worthy” og bedømt ud fra hendes præstation på første single “When You Really Love Someone”, ja så fejler Agnethas stemme så absolut intet og her på G.E.E. ser vi frem til at lytte til resten af hendes album.

 

Comments are closed.