Ændringer på vej i FYR Makedonien

0
77

Allerede 2 dage efter premieren på det makedonske bidrag, meldes der om
ændringer i såvel sang som musikvideo. Ifølge Eurovision-sitet Oikotimes skyldes
ændringsplanerne, at der er kommet en stor mængde negative kommentarer til den
præsentationsvideo, som Makedonsk tv sammen med Esma og Lozano har lavet til
bidraget "Imperija".

MTV har i samarbejde med Esma og Lozano besluttet at lave ændringer i både
musikvideo og tekst. Ifølge MTV skyldes det at sangen ikke præsenteres landet på
bedste vis, men ifølge Oikotimes skal den reelle årsag findes i musikvideoens
anvendelse af en stor statue af Alexander den Store i Skopje centrum.

Uden at komme ind på den langvarige disput mellem FYROM og Grækenland om
"retten" til navnet Makedonien, så mener nogle grækere ifølge Oikotimes, at
Makedonien i videoen tilegner sig dele af historien, som ikke tilhører dem.

MTV har indtil d. 18. marts, hvor EBU skal have modtaget alle deltagende
landes endelige versioner,  til at ændre sangen.

Esma and Lozano – Imperija (Empire) – Macedonia ESC 2013 from Good Evening Europe on Vimeo.