Ny sang på vej i Belarus

0
80

Det er efterhånden blevet reglen nærmere end undtagelsen, at første sangvalg
i Belarus ikke ender ved Eurovision Song Contest.

I 2011 måtte "I am Belarussian" diskvalificeres, fordi den var spillet
offentligt i sommeren 2010. Anastasia Vinnikova sang istedet "I love Belarus"
ved Eurovision Song Contest i Oslo.

Sidste år vandt Alyona Lanskaja den nationale finale, men blev efterfølgende
frataget sejren pga. mistanker om stemmefusk. Juryfavoritten Litesound, der blev
nummer 2, fik i stedet lov til at repræsentere Belarus med “We Are The Heros”.

I år er ingen undtagelse. Alyona, som for 2. år i træk vandt den nationale
finale i Belarus, kommer ikke til at synge vindersangen fra december. Ifølge
hendes lidt mystiske Facebook-opdatering, ja så er hun i disse dage i London for
at indspille en række sange, hvoraf en vil blive Belarus' nye bidrag til Malmø.

Alyona vandt tilbage i december den nationale finale i Belarus med sangen "Rhythm
of love", men det bliver altså en anden rytme, som skal ledsage Alyona i Malmø
til maj. Hun henviser sine (i skrivende stund) 107 Facebook-fans til at følge
hende på de sociale medier, hvor hun indenfor kort tid vil afsløre hendes nye
bidrag.

Alyona på

Facebook.