3 finalister klar i norsk Melodi Grand Prix

0
89

Lørdag aften var det tid til den første delfinale i Norsk Melodi Grand Prix fra Steinkjer. 7 bidrag skulle reduceres til 3, som er direkte kvalificeret til den store finale i Oslo Spektrum d. 9. februar.

Aftenens semifinalefelt bestod af følgende 7 bidrag:

1. Vidar Busk – Paid my way
Tekst: Tim Scott McConnell
Melodi: Tim Scott McConnell og Vidar Busk
Lyt til sangen på Spotify.

2. Carina Dahl – Sleepwalking
Tekst/melodi: Carina Dahl, Ben Adams og Søren Pagh
Lyt til sangen på Spotify.

3. Tom Hugo – Det er du
Melodi/tekst: Tom Hugo
Lyt til sangen på Spotify.

4. Gromth ft. Emil Solli-Tangen – Alone
Tekst: Emil Solli-Tangen og Sven Atle Kopperud (Silenoz)
Melodi: Gromth
Lyt til sangen på Spotify.

5. Julie Bergan – Give a little something back
Melodi/tekst: Ben Adams, Sara Skjoldnes og Julie Bergan
Lyt til sangen på Spotify.

6. Mimi Blix/Doc MC – Catch me
Tekst: Mimi Blix og Dr. Shiver
Melodi: Dr. Shiver, Luca Monticelli og Mauro Cottini
Lyt til sangen på Spotify.

7. Data Rock – Underground
Tekst: Fredrik Saroea
Melodi: Fredrik Saroea og Pål Myran-Håland
Lyt til sangen på Spotify.

Playliste Norsk Melodi Grand Prix 2013 på Spotify

Norge elsker Metal-opera

Var det op til bookmakerne, så var det blevet gensyn med Tom Hugo, Datarock og enten Julie Bergan eller Carina Dahl, mens mange fans også nævnte Mimi Blix, som en favorit.
Da kuverterne blev åbnet, havde nordmændene dog stemt noget anderledes.

3. pladsen: Vidar Busk (7. plads hos bookmakerne)
2. plads: Datarock (2. plads hos bookmakerne)
1. Gromth ft. Emil Solli Tangen (5. plads hos bookmakerne)

Helt forbanna sinnsykt!

Reaktionerne fra vinderteamet var ikke til at tage fejl af. Glæden og overraskelsen var stor hos Emil Solli-Tangen. “Det er helt forbanna sinnsykt. Det hadde jeg aldri trodd” udtalte han, da han sammen med Gromth stod på scenen som aftenens vinder.
Emil Solli-Tangen er lillebror til 2010-vinderen Didrik Solli-Tangen.

Næste delfinale afholdes lørdag d. 26/1 kl. 20.00.
Tillykke til vinderne herfra.