G.E.E. Reviews: Tyskland

0
97

Tyskland

Tyskland er kun gået glip af en finale siden starten i 1957 og har vundet to gange. Første gang var i 1982 med Nicole, der sang "Ein Biechen Frieden". Anden gang var i Norge i Telenor Arena i 2010, hvor Lena Meyer-Landrut deltog med "Satellite". Hun var også Tysklands repræsentant sidaste år, hvor hun fik en pæn 10. plads med "Taken by a stranger".

Om årets repræsentant

Roman Lob blev født 2. juli 1990 i Düsseldorf. Den 21-årige sanger meldte sig til audition til “Unser Star Für Baku”, som er en et idol-lignende koncept, hvor vinderen får lov til at repræsentere Tyskland i Eurovision.I de indledende runder imponerede han publikum med sange som Daniel Powters “Bad Day” og “Drops Of Jupiter” af Train.
I finalen vandt Roman over konkurrenten Ornella De Santis. De 2 sangere fremførte seks sange hver, og deres bedste sang gik videre til en superfinale. Her vandt Roman overbevisende med “Standing still”. Det er ikke første gang, at Roman forsøger sig med Eurovision. I 2008 deltog han som en del af boybandet G12P, hvis navn var en forkortelse for "Germany 12 point". Deres sang “When Boys Come” gik dog ikke videre i konkurrencen.

Roman begyndte at skrive musik allerede som 8-årig, og han spiller også klaver.

"Standing still" er skrevet af Steve Robson, Wayne Hector og Jamie Cullum. Sidstnævnte er en anerkendt jazzmusiker fra England, der har opnået stor succes i de seneste år.

Jeres dom:

På Good Evening Europes Facebook-side, gav I bidraget et gennemsnit på 7,15 ud af 10 mulige.

Good Evening Europe’s anmeldelse

På den positive side leverer Roman et moderne, tidssvarende og mainstream hit, som uden problemer kunne blive et stort radiohit. Han er desuden er dygtig sanger.

Når det er sagt, så synes jeg bidraget er en smule kedeligt og lever ganske udemærket op til titlen"standing still". Personligt tror jeg ikke det har nok at byde på ved første bekendtskab, hverken sangmæssigt eller Romans noget stillestående og anonyme levering.

Sangen har mange fans rundt omkring og bookmakerne tror på en Top-10 placering. Startlodtrækningen er en fordel, da sangen ellers ville blive glemt, men jeg tror ikke det er nok til mere end end placering omkring midten.

Jeg giver 4 ud af 10 stjerner for en fin popballade og en god stemme, men ikke en sang, som appellerer til mig på nogen måder.