G.E.E. Reviews 2012: Israel

0
105

Israel

Israel havde sin debut i ESC i 1973. I samme årti vandt de konkurrencen 2 år i træk. I både 1978 og 1979 først med "A-Ba-Ni-Bi" af Jizhar Cohen og The Alpha Beta og året efter med "Hallelujah" sunget af Milk & Honey.

Deres tredje og seneste sejr var i 1998 med Dana International og hendes "Diva". Dana prøve ved sidste års Eurovision Song Contest at gentage succesen, men blev sorteret fra i semifinalen. I år er det Izabos tur til at prøve lykken i Eurovision Song Contest for Israel.

Israels deltagelse var ifølge flere medier ikke en selvfølge i 2012. Datoen d. 26. maj er en national helligdag, hvor det i henhold til landets love ikke er tilladt at deltage i internationale arrangementer. Desuden overvejede Israel sikkerheds-aspekterne ved at sende en delegation til Baku meget nøje, før de bekræftede deres deltagelse d. 7. august sidste år.


Om årets repræsentant

Den israelske tv-kanal IBA valgte denne gang både kunstner og sang internt. Valget er faldet på gruppen Izabo, der synger sangen "Time". Izabo er et israelsk band bestående af fire musikere, der alle kommer fra området Petah Tikva i Israel.

Gruppen har eksisteret siden 1989 og de ??nuværende medlemmer er Ran Shem Tov på vokal og guitar, Shiri Hadar på keyboard, Jonathan Levy på bas og Nir Mantzur på trommer. Izabos musikstil er meget unik, men musikken er ofte beskrevet som indie rock. Bandet har udgivet to albums, som har fået gode anmeldelser. "Time" syges mest på engelsk, men omkvædet indeholder få linjer på hebraisk.

Jeres dom

På Good Evening Europes Facebook-side, gav I bidraget et gennemsnit på 5,84 ud af 10 mulige.

Good Evening Europe’s anmeldelse

Denne her sang har delt vandene. En lille gruppe fans, deriblandt undertegnede er faldet 100% Israels lettere gakkede, glade og festlige "Time", mens andre fans i lighed med bookmakerne ikke levner landet mod syd de store chancer.

Jeg er vild med den autentiske 70’er lyd, den særprægede vokal og den glade og løsslupne stemning i sangen. Jeg kan godt li blandingen af engelsk i versene og de højtpitchede korstemmer i omkvædet, som er med til at give hele bidraget et satirisk udtryk. Desuden virker hele produktionen meget professionel og troværdig.

Det her er originalt, anderledes og charmerende og efter min overbevisning et bidrag, der i både genre, vokal og performance vil skille sig ud.

Er jeg i øvrigt den eneste, som kan se forsangerens slående lighed med Zlatko Buric??

Sidste år fik Serbiens 70’er revival "Caroban" en ganske flot modtagelse. Jeg tror og håber på at Israels unikke og festlige bidrag får en billet til finalen og en pæn placering i næheden af Top 10.

Izabo får 8 ud af 10 stjerner herfra.