Tillykke til Soluna og undskyld Jesper

0
94

Lørdag aften overraskede Soluna de fleste ved at gå hele vejen og slå både forhåndsfavoritterne Hr. Brøns & Hr. Isaksson samt X-Factor-Jesper. Efter et flot show, som bød på både dance, kærlighedsballade, dubstep og klassiske pop og disco-rytmer, så blev det altså den 21-årige gademusikant Soluna Samay, der stjal danskernes hjerter og vandt billetten til Baku til maj.

Skuffelser og positive overraskelser

Efter at have anmeldt alle årets 9 sange, havde jeg naturligvis en del forventninger af både positiv og negativ karakter til årets deltagere, hvilket resulterede i både positive overraskelser og skuffelser.

Ups

Jeg var på forhånd ikke den store fan at Jesper Nohrstedt og troede ikke han ville være i stand til at klare det store pres, som en optræden foran 1.5 millioner mennesker er, mest pga. hans unge alder og begrænsede erfaring. Men her er min uforbeholdne undskyldning! Jesper leverede en stærk vokal og et charmerende og seværdigt sceneshow. Sang nr. 1 var helt fortjent videre til Superfinalen og lå endda som nummer 1 hos 3 ud af 4 udenlandske juryer. En stor positiv overraskelse for undertegnede og thumbs up for en flot performance.

En anden ung mandlig kunstner, som også overraskede mig positivt var Kenneht Potempa, Han gav et overbevisende sceneshow og leverede en stærk vokal. Synes især godt om hans Rock n’ Roll-tur ned igennem salen og så er “Reach for the sky” altså et dejligt nummer.

Endelig så synes jeg at Solunas sejr var yderst fortjent! Singer-song-writer-stilen med Soluna og hendes guitar fungerede perfekt, Solunas stemme var stærk og fejlfri og så forstår den kun 21-årige sangerinde at lægge følelse i og formidle et budskab.

Downs

Jeg havde på forhånd høje forventninger til Aya med hendes interessante stemme og det unikke bidrag Best thing I got. Jeg synes desværre ikke Aya kom nok ud over scenekanten, vokalen var heller ikke i top og syntes sceneshowet var en smule tamt. Sugerørskjolen trak heller ikke i vejret hos mig.

På samme måde, så var Karens performance en skuffelse for mig. Hendes vokal virkede usikkker, hun lagde ikke nok følelse eller power i sangen og hendes performance virkede derfor ikke overbevisende. Ekstra uheldigt, at hun blev efterfulgt at Soluna, som gav en af aftenens mest suveræne performances og fuldstændigt overstrålede Karen. Jeg havde glemt alt om Universe ca. 10 sekunder inde i “Should’ve known better”.

I salen var Christian og Patrick aftenens højdepunkt og i min ecstase-lignende tilstand over “Venter”, så opdagede jeg ikke nogen vokale usikkerheder hos Christian. Det gjorde jeg derimod igår, da jeg genså showet på tv. Det er måske en af forklaringerne på at “Venter” ikke fik topkarakterer fra seerne.

Endelig så var jeg heller ikke begejstret for Philip og Emilias fremførelse. Jeg synes der var alt for meget usikkerhed i især Emilias stemme og “Baby love me” blev for mig den sang, jeg brugte til at sende sms’er rundt og skifte batterier i kameraet.

Programmøren ramte rigtigt

Efter at have anmeldt årets sange i dagene op til Dansk Melodi Grand Prix 2012, gav vi afsluttende et bud på deltagerne i Superfinalen og på vinderen.
Desværre måtte både undertegnede og anmelder Martin indse at vi havde taget fejl og se os slået af Team GEEs programmør og IT-mand, Michael Thygesen, som ganske rigtigt tippede Soluna som vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2012. Tillykke Michael.
Derimod havde ingen af os ret i vores bud på de 3 superfinalister.

Læs GEEs anmeldelser af sangene i DMGP 2012.

Læs Team GEEs bud på årets vinder

Aftenens resultat

De sange, som blev slået ud i indledende runde var:
3. Aya – Best thing I got
4. Kenneth Potempa – Reach for the sky
5. Ditte Marie – Overflow
6. Philip & Emilia – Baby love me
7. Suriya – Forever I B young
8. Karen Viuff – Universe

De 3 superfinalister blev:
1. Jesper Nohrstedt – Take our hearts
9. Soluna Samay – Should’ve known better
10. Christian Brøns & Patrick Isaksson – Venter

Juryens stemmer:
1. Sang 1 ‘Take Our Hearts’: 56 point
2. Sang 9 ‘Should’ve Known Better’: 54 point
3. Sang 10 ‘Venter’: 40 point

Seernes points:
1. Sang 9 ‘Should’ve Known Better’: 56 point
2. Sang 10 ‘Venter’: 48 point
3. Sang 1 ‘Take Our Hearts’: 46 point

Det gav en slutstilling, der ser således ud:

1. Sang 9 ‘Should’ve Known Better’: 110 point
2. Sang 1 ‘Take Our Hearts’: 102 point
3. Sang 10 ‘Venter’: 88 point

SMS-stemmerne trumfede således juryerne, og afgjorde resultatet. Tillykke til Soluna Samay, som med ‘Should’ve Known Better’ er vinder af af Dansk Melodi Grand Prix 2012.