Her er beviserne!

0
92

I sagen om den omstridte sang nummer 2 i Dansk Melodi Grand Prix 2012, har man fra DRs side valgt at beholde Tine Lynggaard og Nowhere som en del af startfeltet. Holdet bag sangen har fremlagt en skriftlig redegørelse til DR for, hvordan sangen kunne blive lækket. Her forklarer de, at en tidlig demoversion af nummeret i oktober 2011, uden deres vidende blev lagt på Musicxray.com, som er et internt website for pladeselskabsfolk i USA – og herfra havnede den på bloggernetværket Mog.com, hvor den indtil i går kunne høres.

“Holdet bag Nowhere har så vidt, vi kan se, ikke overtrådt EBU’s regler, og de forklarer selv, at det er uforskyldt, at nummeret er blevet lækket” siger Jan Lagermand Lundme.

Dette er imidlertid ikke helt i overensstemmelse med sandheden. I alt fald ikke hvis man skal tro de screen shots, som florerer på nettet i øjeblikket. Tine Lyngaard har efter alt at dømme uploadet en sang med titlen “Nowhere” til Youtube allerede tilbage i juli måned. En fan var hurtig og tog et screen shot af sangerindens kommentarer på både Facebook og Twitter, inden de på mystisk vis blev slettet igår formiddag.

På Tine Lynggaards Twitter-profil, opfordrer hun folk til at se hendes nye video. Det sker d. 7. juli 2011 med ordene “Check this video out – Nowhere” efterfulgt af et link til Youtube.

På Tine Lynggards officielle Facebook-side “Tine Lynggaard Official” skriver sangerinden endvidere d. 18. juli 2011 følgende besked “Full version of Nowhere is uploadet”.

Der er heller ikke helt overensstemmelse mellem den forklaring, som teamet har givet til DR og virkeligheden. Ifølge en artikel fra Politikens, fortæller Jan Lagermand Lundme, at sangskriverne bag Nowhere fik sangen fjernet fra mog.com, lige så snart de sendte den ind til det danske Melodi Grand Prix. Dette er imidlertid ikke korrekt, idet sangen har ligget på siden helt indtil d. 5. januar, hvor DR afholdt pressemøde og årets deltagere blev offentliggjort.

Du kan se de 2 screen shots herunder og længere nede i artiklen kan du lytte til den omstridte sang – Tine Lynggaard alias Valen:tine og sangen Nowhere, som indtil for nylig har været at finde på www.mog.com. DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme er ifølge vore oplysninger bekendt med disse facts, men det har ikke været nok til at diskvalificere sangen.