Reviews 2011: Irland (incl. opsummering)

0
107

Irland er efter sidste års noget nedslående resultat med ESC-legenden Niamh Kavanagh, som sluttede på en 23. plads i finalen, så er Irland i år tilbage i en helt ny genre. Det bliver de populære og noget kontroversielle tvillinger Jedward, kendt fra X-factor i Storbrittanien.

Efter at have set en del klip med Jedward på nettet og set hvordan de program efter program formåede at overraske, forny sig og ja overgå sig selv igen og igen, så ønskede jeg virkelig, at det blev de blonde tvillinger, som fik lov til at repræsentere Irland. Juryen havde en anden vinder, men de irske tv-seere sendte Jedward afsted mod Düsseldorf.

Der har været talt meget og drengenes vokale formåen, som mildest talt ikke er i top. Men jeg synes dog at præstationerne bliver bedre og bedre, så helt uden evner er de 2 drenge altså ikke.

Jeg synes Lipstick er perfekt til Eurovision, den er lige til at gå til, up-tempo, sjov og ballade og vigtigst af alt catchy. Desuden passer den godt til tvillingernes stil og giver mulighed for at lave et godt og iøjnefaldende sjov.

Den appellerer nok mest til den yngre del af publikum, men med Jedward-drengenes charme og et meget smittende og catchy omkvæd, vil der efter alt at dømme også komme stemmer fra de voksne seere.

Det, der har imponeret mig mest ved tvillingerne, er deres altid perfekte koreografi og deres ukuelige optimisme. Selvom de virker som 2 lidt for popsmarte gutter med stjernenykker, så kæmper de altså for det de gerne vil opnå. Der er en lang rejse fra at komme med i X-Factor på et hængende hår og så blive et af de mest populære navne i Irland, sælge sit debutalbum til platin og få sin debutsingle ind på en 2. plads på den prestigefyldte engelske hitliste. Hele vejen igennem har de fået kritik og det gælder også i forbindelse med Eurovision-deltagelsen.

På trods af at juryen måske ikke har Irland i toppen, så tror jeg bestemt at de får stemmer nok til en finaleplads og med det rigtig show og en heldig startpostion, kan Jedward bringe Irland tilbage i Top 10.

Bookmakerne er lidt mere kølige overfor Jedward end fansene, som stemmer Irland til en 1. plads i deres semifinale. Statistikken taler ikke for Irland, men derimod har de været heldige med deres sene startposition. Stjernerne yder, som jeg også skrev omkring Grækenland, ikke fuld retfærdighed, idet semifinalerne har haft forskellige antal deltagere i tidens løb, fra 17 – 28. Derfor har nummer 19 ikke altid været afslutningsbidraget i semifinalen. Den sidste sang i konkurrencen er faktisk gået videre i 7 ud af 10 tilfælde, siden semifinalerne blev en realitet.

Selvom jeg prøver at kæmpe imod, så var jeg allerede solgt, første gang jeg hørte “Lipstick”. Jeg elsker Jedward og kan ikke se, hvordan de skal undgå at imponere Europa.


Gennemsnit: 3,6

Kvalifikation:

Se live-version og preview-video under
Multimedia. Husk at
stemme på dine favoritter i GEEs Pre-chart Voting.

NB! ALLE REVIEWS ER SKREVET INDEN PRØVERNE GIK I GANG I DÜSSELDORF, OG PRÆSTATIONERNE HER ER DERFOR IKKE TAGET I MED BETRAGTNINGEN.

Det var det sidste review i 2. semifinale, derfor er det tid til at gøre status på de afgivne karakterer og se hvem de 10 finalister er – både i forhold til de 4 kriterier og i forhold til GEEs vurdering:

Vi starter med gennemsnittet af de afgivne antal stjernerr:

Gennemsnit

1 Bosnien 4,8

2 Danmark 4,6

3 Rumænien 4,4

4 Sverige 4

5 Estland 4

6 Irland 3,6

7 Ukraine 3,6

8 Israel 3,2

9 Slovenien 3,2

10 Letland 2,8

11 Moldova 2,6

12 Østrig 2,6

13 Cypern 2,4

14 Holland 2,4

15 Belarus 2,2

16 FYR Mac. 2

17 Bulgarien 2

18 Slovakiet 1,4

19 Belgien 1,4

Resultatet ser lidt anderledes ud, hvis vi kigger på GEEs karakterer alene:

1 Bosnien 5

2 Danmark 5

3 Estland 5

4 Irland 5

5 Sverige 4

6 Slovenien 4

7 Cypern 4

8 Holland 4

9 FYR Mac. 4

10 Slovakiet 4

11 Rumænien 3

12 Ukraine 3

13 Israel 3

14 Letland 3

15 Østrig 3

16 Belarus 3

17 Moldova 2

18 Bulgarien 2

19 Belgien 1