Semifinale 1: Hvem kvalificerer sig til finalen ?

0
88

Artiklen er opdateret d. 10.05.2011 kl. 19:42.


Siden søndag d. 1. maj har 38 semifinalister været på scenen i Fortuna
Düsseldorf arenaen til deres første 2 prøver og det er nu tid til at gøre status
på de performances vi har set og komme med en vurdering af, hvem der har gjort
det bedst og hvilke lande, som i øjeblikket står til at kvalificere sig til
finalen.
Indledningsvist, vil jeg komme med mit endelige bud på hvordan de forskellige
landes chance for at gå videre er. Du kan læse min vurdering af hvert bidrag og
se deres aktuelle placering i OGAE-afstemningen længere nede på siden.
SeSemifinalisterne er opdelt på sikre, sandsynlige, marginale og usandsynlige
finalister.

Sikre: Sandsynlige: Marginale: Usandsynlige:
Rusland
Azerbaijan
Tyrkiet
Norge
Grækenland
Island
Finland
Armenien
Serbien
Albanien
Ungarn
Georgien
Polen
Kroatien
Schweiz
Lithaun
Malta
San Marino
Portugal

Efter denne opdeling er det tid til at komme med mit årlige bud på de 10
finalister. I år har jeg valgt at udvide de 10 finalister med en ønskeliste, som
indeholder de 10 sange, som jeg ØNSKER skal gå videre i konkurrencen. Landene er
angivet efter sandsynlighed for at kvalificere sig og min prioriterede
rækkefølge i "ønskelisten".

UPDATE! 10.05.2011 Efter Emmys skuffende præstation i Jurysemifinalen, har
jeg flyttet Armenien fra sikre til marginale, idet juryens stemmer tæller 50%.
Mit bud er dog stadig at hun er imellem de 10 finalister. Alternativt kunne
Serbien eller Georgien overtage pladsen

De 10 finalister i semifinale 1 ifølge GEE:
GEEs ønskeliste:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Azerbaijan
Rusland
Tyrkiet
Island
Norge
Grækenland
Finland
Ungarn
Albanien
Armenien
Azerbaijan
Island
Rusland
Tyrkiet
Norge
Finland
Albanien
Ungarn
Kroatien
Lithaun

1. Poland

Magdalena Tul var på forhånd en af mine sandsynlige finalister, men på scenen i
Düsseldorf har jeg været knap så imponeret. Vokalen har været noget svingende,
og selvom danserutinen minder meget om det vi så i den polske finale, så mangler
der alligevel noget, før det virker overbevisende. Både Magdalena og danserne
virker for koncentrerede om at udføre koreografien, hvilket går udover deres
udstråling. Ligeledes ser Magdalena meget besværet ud under visse toner, hvilket
ikke giver de mest flatterende close-ups af hendes ansigt. I modsætning til både
Norge og Albanien, som kommer efter, så brænder Magdalena ikke igennem på samme
måde og koreografien virker flere steder for indøvet og påtaget.
Under 2. rehearsal fik vi Magdalenas dragt at se, som bestemt ikke gør noget
godt for hende. Som der blev skrevet i en blog fra arenaen, så ligner dragten
mest "a metallic studded leotard with incontinence pants attatched ". 

OGAE-afstemning pr. 9. maj :
8. plads

Chance for at kvalificere sig pt.: 40 %
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: Nej


2. Norge

Stella giver os en performance meget lig den, vi så i den norske finale, eneste
forskel er anvendelsen af den "revampede" udgave af sangen og lidt ekstra "a
yeah yeah" et par steder undervejs. Visuelt er denne performance helt i top. Her
er fest og farver, en dansevenlig koreografi og masser af karnevalstemning.
Stella er en smuk, charmerende og karismatisk performer, så på trods af at
live-vokalen ikke er perfekt, så tror jeg sangen skiller sig nok ud til at
kvalificere sig. Fra 1. til 2. rehearsal er der sket store forbedringer på
vokalen og der er et godt samspil mellem Stella og danserne.

OGAE-afstemning pr. 9. maj :
3. plads

Chance for at kvalificere sig pt.: 70%
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: Ja

3. Albanien

Albanien startede helt i bunden af min liste. Efter den engelske version kom ud,
avancerede den en hel del pladser, men stadig ikke nok til en finaleplads, men
efter at have set Aurelas første rehearsal, så forstår jeg hvorfor albanerne
valgte Aurela. Hun har leverer sammen med Evalina fra Lithaun semifinalens
bedste vokal i en flot og dramatisk performance, hvor især vingerne i baggrunden
fungerer perfekt. Aurela giver sig 110 % og har en virkelig stærk udstråling,
som står i kontrast til polske Magdalena, som ikke overbeviser os. Konkurrencen
i semifinalen er hård og Albanien har været uheldige med deres tidligere
startposition, alligevel tror jeg at Aurela sælger sangen så godt, at Albanien
har en chance, for at kvalificere sig.



OGAE-afstemning pr.
9. maj : 13. plads

Chance for at kvalificere sig pt.:  50 %
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: Ja

4. Armenien

Emmy fra Armenien har bestemt heller ikke været at finde blandt mine favoritter,
men jeg er faktisk meget imponeret over Armeniens show, som var blandt de mest
effektive i semifinale 1. Jeg var på forhånd usikker på Emmys vokal, men med en
stærk vokal performance og masser af udstråling blev alle tvivl fejet af vejen.
Emmy har en korsanger og 4 mandlige dansere a la  "Opa"-drengene fra i fjor med
på scenen. Baggrunden består bl.a. af gigantiske farvestrålende stjerner som
pulserer i takt med omkvædet. Boksetemaet fra musikvideoen går igen i
koregrafien hvor Armenien gør brug af alle gimmicks i bogen. I starten sidder
Emmy i en gigantisk boksehandske med hendes navn på. Senere anvender danserne
både "punch"-moves og trækker snore ud, som danner en boksering omkring Emmy.
Der er endvidere et mindre opsamlingsheat af "best of" koreografier, som bl.a.
ligner noget fra "My number one", "Wild dances" og "Opa".

På trods af de mange gimmicks, så giver hele showet mening, bidraget er
memorabelt og så er sangen meget catchy.

OGAE-afstemning pr. 9. maj
:  9. plads



Chance for at kvalificere sig pt.:  90 %
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: Nej

5. Tyrkiet

Tyrkiet har en traditionel band-opstilling på scenen med en blinkende baggrund,
som til tider minder om gigantiske billygter. Forsangeren leverer en stærk vokal
og giver sammen med de øvrige bandmedlemmer en karismatisk performance. Showet
minder om det MaNga leverede sidste år og det hele ser meget professionelt ud.
Eneste minus er anvendelsen af en globus med en kvindelig gymnast indeni, som
pt. ikke giver nogen mening.

Med Tyrkiets sædvanlige support i Eurovision, et professionelt bidrag, som
virkelig skiller sig ud efter 3 sange i en helt anden genre, så er Tyrkiet sikre
finalister igen i år…

OGAE-afstemning pr. 9. maj :
5. plads



Chance for at kvalificere sig pt.:  100 %
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: Ja

6. Serbien

Nina leverer igen masser af retro 60'er stemning i en performance, som ligner
den, vi har set i den serbiske preselection og i musikvideoen til Caroban. Den
psykedeliske baggrund ser imponerende ud og passer perfekt til sangens stil. Der
er fest og farver og Nina leverer en god vokal performance samt en sød
danserutine. Desuden er sangen unik i dette års konkurrence.
Jeg har dog aldrig været fan at den serbiske sang, selvom jeg har svært ved at
sætte en finger på, hvad der præcist er galt med den. Efter min mening har andre
bidrag med mere indhold fortjent finalepladsen, selvom det ikke er utænkeligt,
at Serbien, landets sædvanlige support taget i betragtning, er blandt de 10
finalister.

OGAE-afstemning pr. 9. maj :
11. plads



Chance for at kvalificere sig pt.: 60 %
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: Nej


7. Rusland

Efter det noget bemærkelsesværdige valg af kunstner i fjor, er Rusland i år
tilbage med en ung mandlig sanger a la Dima Bilan, som bragte Eurovision til
Moskva i 2009.  Med læderjakken, de snævre bukser og de sexede moves ligner Alex
en blandring mellem John Travolta i Grease og selveste Elvis.

Tilføjelsen af den afdæmpede, smukke russiske start på sangen, giver Alex en
meget stærk vokalperformance. Ifølge rygter i pressecentret, skulle den nye
start være indsat med henblik på at appellere til de gamle USSR-lande, som ikke
kender Alex, idet han er et relativt nyt russisk talent.

Koreografien er effektiv og Alex' energiske og selvsikre performance skal nok få
en masse teenagepigers hjerter til at slå ekstra hurtigt. Allerede efter første
rehearsal har Rusland virkelig gjort et stort indtryk og omtales i Düsseldorf
som en af de store favoritter. I 2. rehearsel fik vi også de selvlysende
effekter i brug, både på på skoene og til sidst på ryggen af Alex og danserne.
Hvis teknikken ikke driller og koreografien udføres fejlfrit, så er Rusland i år
en stor udfordrer til ikke blot sejren i semifinale 1, men i hele konkurrencen.

OGAE-afstemning pr. 9. maj :
2. plads



Chance for at kvalificere sig pt.: 100 %
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: Ja

8. Schweiz

Scweiz leverer både vokalt og visuelt en fin performance, hvor Anna er alene på
scenen sammen med hendes 2 musikere.

Baggrunden leder tankerne hen på sol og sommer og kan sammenlignes med den
Portugal anvendte i 2009. Problemet i forhold til baggrunden er Annas røde
jule-kjole, som ikke skiller sig nok ud fra baggrunden. Desuden villle jeg
foretrække, at Anna og de 2 musikere i højere grad fremstod som en trio og ikke
som en sangerinde med 2 musikere på scenen.
Sangen er ganske sød og Anna har heldigvis lagt lidt af Lena-stilen på hylden.
Bidraget er unik i denne semifinale, og står i stærk kontrast til det russiske
bidrag med masser af koreografi, gimmicks og højt tempo.

På grund af den stærke konkurrence, en relativ tidlig start og en performance,
som nok ikke er memorabel nok, tror jeg desværre ikke at Schweiz formår at
trække stemmer nok til en finaleplads.


OGAE-afstemning pr. 9. maj : 12. plads



Chance for at kvalificere sig pt.:  40 %
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: Nej

9. Georgien

Georgien leverer det andet rockbidrag i denne semifinale med hvad jeg på forhånd
anså som en stor konkurrent til både Danmark og Tyrkiet. Efter at have set
prøven, virker det mere sayndsynligt, at Tyrkiet kommer til at trække
rockstemmerne i denne semifinale og Georgien kan måske at misse finalen for
første gang.

Eldrine har ligesom Tyrkiet en traditionel band-opstilling med den nye forsanger
Sopho i front og skabs-rapperen, som i starten spiller guitar. Jeg er bestemt
ikke tilhænger af Georgiens valg af forsanger, vokalen er måske nok forbedret,
men Sopho har et alt for råt udtryk og Eldrine har således mistet det feminine,
uskyldige og sarte udtryk, som gav det perfekte modspil til bidraget, som er på
grænsen til hård rock. Hvad angår besynderlig pålædning, blander Eldrine sig
derimod helt i toppen af årets konkurrence med de gotiske grønne kostumer, mod
den ellers meget imponerende murstenslignende baggrund.
Jeg er ikke den store fan af gruppens nye forsanger, måske er vokalen forbedret
en smule, men omvendt, så har man  fjernet det fine, sarte og feminine præg, som
Tamar tilførte gruppen. Udtrykket bliver lidt for råt til min stil og jeg synes
Sophos stemme til tider bliver lidt for råbende og skrigende.

OGAE-afstemning pr. 9. maj :
14. plads



Chance for at kvalificere sig pt.:  50 %
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: Nej


10.
Finland

Som en stærk kontrast til Georgien, har vi Paradise Oscar, som med sin stille,
afdæmpede singer-songwriter/Me and my guitar-stil giver både ører og øjne 3
minutters tiltrængt afslapning. Stjernehimlen og den gigantiske roterende
jordklode virker som en imponerende baggrund bag Paradise Oscars simple
performance.
Han leverer en meget stærk vokal performance, virker utrolig charmermende og
appllerende på skærmen og så får vi en dejlig afslappet performance i modsætning
til de mange påtagede koreografier og gimmicks anvendt i andre bidrag.

"Da da dam" kan sammenlignes lidt med Walther and kazhas "The war is not over",
som i 2005 blev nummer 5.

Med en langt stærkere vokal og et mere sing-along-venligt omkvæd, så kan Finland
ovarraske i år.

OGAE-afstemning pr. 9. maj :
7. plads



Chance for at kvalificere sig: 70%
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: Ja


11. Malta

Det helt enestående ved Maltas performance er Glenns entusiasme. Jeg havde på
forhånd afskrevet bidragets chancer totalt, men efter at have set Glenn på
scenen i Düsseldorf, vil jeg ikke udelukke Maltas muligheder for at snuppe en 9.
eller. 10. plads i semifinalen.

Koreografien er effektiv og der er et godt samspil mellem Glenn og danserne. Jeg
kan ikke helt bestemme mig for om den farvestrålende videobaggrund med Glenn er
for forvirrende, så den afleder fokus fra sangen, eller effektiv, men ingen
tvivl om at den er iøjnefaldende.

Vokalt leverer Glenn en fin performance, hvis man ser bort fra hans noget
accentprægede engelske udtalelser.
Jeg ser lidt Glenn som 2011's Hera Björk, og kan forestille mig en enorm support
til ham fra arenaen, hvilket kan løfte bidraget yderligere.

I det stærke felt, har jeg ikke den altid-smilende Glenn Vella som finalist, men
bidraget kan overraske.

OGAE-afstemning pr. 9. maj :
18. plads



Chance for at kvalificere sig pt.:  30 %
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: Nej

12. San Marino

Der er i princippet ikke noget galt med San Marinos performance. Senit er en
karismatisk sanger og udviser masser af nærvær på scenen. Hun gør hvad hun kan
med en sang, som bare ikke har, det der skal til for at skille sig ud.

Vokalt var hun svagere i 2. rehearsal end i den første og fulgte til tider ikke
musikken 100 %.
Scenebaggrunden er flot og det samme er Senits kjole, som passer perfekt til
stemningen.

Men alligevel er det ikke nok og jeg frygter, at San Mariono igen kommer til at
kæmpe om sidstepladsen i Semifinalen.

OGAE-afstemning pr. 9. maj :
17. plads

Chance for at kvalificere sig pt.:  30 %
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: Nej

13.
Kroatien

Kroatien var på forhånd blandt min favoritter, men mine forvetninger til
sceneshowet er på ingen måde blevet indfriet. Jeg havde håbet at den glitrende
DJ-pult var fra den nationale finale var blevet droppet, men istedet får vi både
DJ-pulten, et dobbelt kjoleskift samt en tryllekunstner, som sammen med Darias
tur på cat-walken gør hele den kroatiske performance alt for rodet og
overdrevet. Endvidere så virker Darias koreografi ikke naturlig og hendes
bevægelser bliver for påtagede.
Det er stadig en glad, dansevenlig og catchy sang, men leveringen er blandt
årets værste og jeg tror ikke det bliver til nogen finaleplads til Kroatien.

 
OGAE-afstemning pr. 9. maj :
15. plads



Chance for at kvalificere sig pt.:  30 %
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: Nej

14.
Island

Island holder ved den enkle performance kendt fra den nationale finale. Vokalt
er fremførelsen i top. De 6 venner er sympatiske, charmernede og sampsillet
imellem dem virker rigtig godt. På scenen formår de af genskabe meget at den
stemning, som er kendetegnende for musikvideoen. På trods af de tragiske
omstændigheder, formår gruppen af udstråle masser af glæde, varme og humor,
bl.a. har de valgte at genbruge det lille kindkys fra videoen.
Baggrundens brune og gyldne farver understøtter endvidere den stemning af varme
og hygge, som de 6 venner leverer.
Personligt mener jeg det islandske bidrag er stærkt undervurderet. Sangen er
utrolig catchy og skal nok få folk i arenaen til at "swinge" med til "Coming
home". Med den sene start og en af Eurovision-historiens mest gribende,
tankevækkende og unikke projekter, så burde Island være sikre på en finaleplads
og kan endda overraske og snuppe en Top 10-placering i finalen.

OGAE-afstemning pr. 9. maj :
10. plads



Chance for at kvalificere sig pt.:  70 %
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: JA!

15. Ungarn

Vokalt leverer Kati Wolf langt bedre, end jeg havde regnet med. Bedømt udfra
hendes performance på det ungarske pressemøde, har jeg aldrig anset Ungarn som
en realistisk udfordrer til sejr, på trods af en meget moderne og velproduceret
studieversion og måske årets bedste preview-video.
Ingen tvivl er der dog om at Kati udfordres til det yderste i sangens høje
toner. Sætter nervøsiteten ind igen, så kan Kati Wolf risikere at stå for årets
"Kate Ryan" (opkaldt efter den belgiske sangerinde, der som bookmaker- og
fanfavorit floppede i semifinalen i 2006 og gik glip af en finaleplads). 

Selvom vokalen er god, så er der alligevel noget galt med den ungarske
performance. Dansernes koreografi virker rodet og det er som om Kati ikke helt
er ung nok til det look, hun prøver at få. Showet giver bare ikke den
wow-oplevelse, som jeg havde håbet på.
Der var dog pæne forbedringer i 2. rehearsal, så mit bud er at den moderne og
iørefaldende sang både kan appellere til jury og tv-seere og kombineret med en
sen start skaffe stemmer nok til en finaleplads. Dog tvivler jeg på at Ungarn
for alvor kommer med i topstriden.


OGAE-afstemning pr. 9. maj : 6. plads



Chance for at kvalificere sig pt.:  60 %
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: Ja

16.
Portugal

Jeg er ikke blevet mere venlig stemt overfor de portugisiske bidrag, siden vi 
har set det på scenen i Düsseldorf. Det bizarre Village People-look, skiltene på
scenen og den råbende, midlest talt uimponerende vokale performance kan på ingen
måde overbevise mig og jeg tror heller ikke Europa vil forstå den
portugisisk-sprogede prostest-sang.
Man må dog ikke overse det faktum, at den portugisiske performance og sjov og
gakket og måske kan trække anti-Eurovision votes, men jeg tror at juryens
tilstedeværelse samt sprogvalget udelukker, at Portugal kommer imellem de 10
finalister.

OGAE-afstemning pr. 9. maj :
16. plads



Chance for at kvalificere sig pt.:  30 %
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: NEJ!!

17.
Lithaun

Evalina leverer sammen med albanske Aurela semifinalens flotteste og mest sikre
vokal. Bidraget er en flot og storslået ballade, som leveres på en klassisk,
stilfuld måde. Evalina ser fantastisk ud med pianisten ved sin side og den
smukke scenebaggrund. På trods at dette, er jeg meget i tvivl om Lithauns
skæbne. Evalina har fortjent pladsen, men jeg tvivler på at sangen skiller sig
nok ud og om frygter at genrens målgruppe er for begrænset til at sende Lithaun
i finalen.
Eneste kritik, er når Evalina i andet vers går "Walther & Kazha"-vejen og
oversætter teksten til tegnsprog. Det ser bestemt ikke overbevisende ud og
virker mest som en desperat gimmick for at opnå stemmer.

OGAE-afstemning pr. 9. maj :
19. plads



Chance for at kvalificere sig pt.:  30 %
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: Ja


18.
Azerbaijan

Så kommer vi til endnu en af mine favoritter i semifinale 1. Ell & Nikki leverer
en sød og moderne popsang, som kan appellere til alle aldersgrupper og tv-seere
i hele Europa. Kemien mellem de 2 sangere er god og som "forelsket" duo
udstråler de masser af sødme, ømhed og gør sangen meget troværdig.

Showet er stilfuldt, klassisk og minder lidt om Chanée og N'evergreen anno 2010,
dog uden nogen form for gimmicks og baggrunden virker imponerende uden at tage
fokus fra sangen.
Det virker som om kordelen "Åh åh" er blevet opprioriteret i sangen, hvilket
bestemt ikke har gjort sangen dårligere.
Det er et moderne pophit med stort potentiale og hvis Azerbaijan ikke vinder
Eurovision Song Contest, så tror jeg alligevel at sangen vil blive et stort
radiohit.
Med Azerbaijans kvalifikationsrekord og et rigtig stærkt bidrag, er
finalepladsen sikker, og jeg gætter på en Top 5-placering
i finalen.
I Semifinale 1, er det nok kun Rusland og Tyrkiet, der kan true Azerbaijans 1.
plads.

OGAE-afstemning pr. 9. maj :
1. plads



Chance for at kvalificere sig pt.:  100 %
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: Ja

19.
Grækenland

Det græske bidrag er en blandet oplevelse for mig: jeg elsker den dramatiske
græske del, som Loukas Giorkas leverer, men forstår ikke hvorfor, man har valgt
at inddrage Stereo Mikes rapdel på det, der kunne have været en unik Balkan
inspireret sang og nu blive reduceret til et noget rodet blandingsmisbrug.

Loukas leverer en perfekt vokal og i øvrigt en selvsikker, troværdig og
dramatisk fremførelse, mens Stereo Mike igen halter lidt efter. Heldigvis er
sidste del af sangen primært sunget af Loukas.
Sammenlignet med bidragene fra de senere år, så kan "Watch my dance" ikke
konkurrere, og Grækenland må nok for første gang siden 2003 gå glip af en Top
10-placering.

Scenebaggrunden med de græske søjler mod den blå farve er helt fantastisk og med
start som nummer 19, er Grækerne næsten sikre på en finaleplads.

OGAE-afstemning pr. 9. maj :
4. plads



Chance for at kvalificere sig pt.:  80 %
Har sangen fortjent en plads i finalen pt.: Ja