Reviews 2011: Rumænien

0
94

Rumænien snuppede noget overraskende en 3. plads i fjor, da Paula Seling & Ovi sang “Playing with fire”. Den placering skal i år forsvares af gruppens Hotel FM, som synger “Change”.

Da jeg hørte sangen første gang, synes jeg den var både catchy og velfremført, men nu ca. 40 sange efter, så er “Change” gledet lidt i baggrunden, og jeg har fundet andre sange, som jeg synes fortjener en plads i finalen mere end denne.
Sangen minder mig en del om Simon Matthews All night long, selvom jeg mener, det var et bedre nummer.

Selvom budskabet er godt, så bliver det også trættende, når Eurovision-kunstnere år efter år kører i dette spor, og især når man får det indtryk, at det er for stemmernes skyld. I år synes jeg at A Friend in London og Paradise Oscar kommer noget mere elegant og overbevisende fra forsøget.

Selvom bidraget virker en smule forældet, så sætter omkvæddet sig alligevel fast og man finder efterfølgende sig selv nynnende “Cause I cant change, I cant change the world alone…”.

Den britiske forsanger David Bryan er både karismatisk og hans vokal og udstråling er perfekt.
Sangen går efter al sandsynlighed videre fordi han er med til at løfte bidraget og fordi det er Rumænien, som endnu ikke har misset en finale, siden semifinalernes indførelse. Dertil kommer den gode, sene startposition.
Både bookmakere og fans sender David og resten af Hotel FM i finalen, og jeg giver 3 stjerner for en catchy sang, som ikke fejler noget, men er lidt for “billig” til at udløse nogen topkarakter.

Gennemsnit: 4,4

Kvalifikation: sandsynlig finalist

Se live-version og preview-video under
Multimedia. Husk at
stemme på dine favoritter i GEEs Pre-chart Voting.

NB! ALLE REVIEWS ER SKREVET INDEN PRØVERNE GIK I GANG I DÜSSELDORF, OG PRÆSTATIONERNE HER ER DERFOR IKKE TAGET I MED BETRAGTNINGEN.