Indledningsvist, så mener jeg, at Malta havde flere sange i finalen med langt større potentiale end “One Life”, heriblandt Fabrizio og Baklavas bidrag. Men med maltesernes dom, skal det i dette Review dreje sig om “One life”.
Malta stiller i lighed med Finland med et vigtigt budskab – et statement-bidrag, som nogle kalder det. Der er både i sangens tekst og i den tilhørende musikvideo stort fokus på kærlighed og på at få det bedste ud af livet; elske hinanden uanset race, religion, hudfarve, udseende osv. Ser man isoleret på budskabet giver jeg gerne 5 stjerner, men da det er en musikkonkurrence, er man nødt til at se udover budskabet.
Glenn virker som en udemærket sanger, med masser af udstråling og styr på koreografien. Dog har han til min smag lige i overkanten meget “Deen” (Bosnien Hercegovina 2004) over sig. Hvis man ser bort fra vokalen, har han en del af Sakis Rouvas evner som performer.
Glenn imponerede mig allerede sidste år, da han var runner-up i den maltesiske finale og blev valgt som Maltas repræsentant til Second Chance Contest med den Michael Jackson-inspirerede sang “Just A Little More Love”. Desværre var sidste års bidrag klasser over “One life”, som virker ret anonymt og i længden går hen og bliver direkte irriterende.
Med undtagelse af Glenns accent, som til tider gør det svært at forstå teksten og en lidt flamboyant performance, så gør Glenn hvad han kan, men der skal et mindre mirakel til før, det er nok til en finaleplads til Malta..
Ser vi på kriterierne foroven, så giver bookmakerne tæt på ingen chance for kvalifikation, mens fansene er lidt mere positive. Heller ikke startpositionen eller Maltas historiske resultater giver noget håb til Malta.
Jeg giver 1 stjerne for budskabet.
Gennemsnit: 1,6
Kvalifikation: Ikke finalist
Multimedia. Husk at
stemme på dine favoritter i GEEs Pre-chart Voting.
