Vurdering af årets bidrag: Israel

0
108

På GEEs hjemmeside, kan du i år læse en vurdering af årets bidrag. Da der endnu ikke er mulighed for at poste kommentarer på hjemmesiden, kan du også læse vurderingen her, kommentere og give din egen mening til kende.

På GEEs hjemmeside kan du læse mere om landets statistik, se preview-video, video fra livepreæsentationen af bidraget samt se hvilke “titler” landet/bidraget er blevet tildelt.

GEEs vurderinger findes her: Good-evening-europe.com


Israel:

Israel ligger i den pæne ende af statistikken vedr. flest sejre i ESC. I løbet af de 32 år, som landet sammenlagt har deltaget siden de debuterede i 1973, er det blevet til hele 3 sejre, senest i 1998, da Dana Int. vandt med Diva. Efter semifinalernes introduktion, har Israel kvalificeret sig til 3 finaler fra 5 semifinaler.

I år stiller Israel med den hebraisk-sprogede ballade Milim (words) – en sang som helt fra starten har lagt sig i i top hos både fans og bookmakere. Dette er absolut ikke ufortjent. I et felt med adskillige ballader, skal der noget ekstraordinært til for at skille sig ud, og det er lige præcis, hvad Harel byder på. Milim er en smuk og intens ballade, som stilmæssigt kan minde lidt om et nummer som Hari Mata Haris “Lejla”. Uden at forstå et ord af teksten, så bliver man alligevel utrolig grebet af af stemningen og de mange følelser, som Harel formidler.

Milim har en meget stærk melodi, et flot og iørefaldende omkvæd og bygger i sidste del af sangen op til et sandt festfyrværkeri af en afslutning. Musikken er i ESC-verisonen af sangen blev yderligere forbedret, idet Harel her synger sammen med et symfoniorkester. Vokalt er Harel også blandt årets dygtigste sangere og leverede en meget overbevisende live-performance, som du kan se herunder. Israel har dog været noget uheldige med lodtrækningen, med både en tidlig start og en placering ml. 2 andre favoritter, nemlig Armenien og Danmark, og kan måske især blive sendt lidt baggrunden, med et up-temponummer og forhåbentlig et brag af en performance fra Chanée og N’Evergreen.

Med juryens stemmer, er jeg dog overbevist over at at Israel sikrer sig en plads i finalen og med stor sandsynlighed en Top-5-placering.

Kvalifikation: 95 %