Vurdering af årets bidrag: Serbien

0
99

På GEEs hjemmeside, kan du i de kommende uger læse en vurdering af årets bidrag. Da der endnu ikke er mulighed for at poste kommentarer på hjemmesiden, kan du også læse vurderingen her, kommentere og give din egen mening til kende.

GEEs vurderinger findes her: www.good-evening-europe.com
Husk at du her kan se video fra både live-performance og preview.

SERBIEN:

Serbien har, efter det blev en selvstændig nation, deltaget 3 gange ved ESC. De sejrede i debutåret, hvor Marija Šerifovic sang Molitva helt til tops og har ved begge de efterfølgende semifinaler fået seerstemmer nok til en finaleplads. Sidste år gik Marko Kon og skosangen Cipela dog glip af finalepladsen pga. juryens indflydelse.

I år er Serbien repræsenteret af den unge Milan Stankovic og den noget særprægede Ovo Je Balkan (This is the Balkans), som ifølge titlen giver en karakteristik af The Balkans. Ovo Je Balkan er en glad og meget catchy sang, som har fremkaldt et smil på læben hos de fleste, som har fået præsenteret sangen. Man kan næsten ikke holde fødderne i ro til “Hop hop hop ovo je Balkan come on”.

Ove Je Balkan har flere lighedspunkter med sidste års moldaviske bidrag “Hora din Moldova”, som også var en slags hyldest til hjemlandet. Det er meget ulig de bidrag, som vi typisk sender i den Vestlige del af Europa, hvilket dog ikke nødvendigvis gør det til et dårlig bidrag, hvilket mange desværre ofte har for vane at kalde alt, hvad der indeholder en høj grad af nationalt præg. For mig er det bidrag som dette, der til stadighed gør ESC til en unik og fantastisk begivenhed, som giver mig mulighed for at lytte til musik af den type, som ikke spilles på P3 og andre mainstream musikkanaler.

Det helt centrale problem for mig ligger i sangerens styling. Jeg brugte den største del af første gennemlytning på at spekulere på, om Milan var mand eller kvinde. Når det er sagt, så er Serbien for mig blandt de relativt sikre finalister i denne semifinale, og også blandt mine favoritter. Milan synger godt, giver en overbevisende performance og så er der masser af muligheder for at lave et brag af et iøjnefaldende sceneshow.

Kvalifikation: 75 %

Serbien