Vurdering af årets bidrag: Moldova

0
108

På GEEs hjemmeside, kan du i de kommende uger læse en vurdering af årets bidrag. Da der endnu ikke er mulighed for at poste kommentarer på hjemmesiden, kan du også læse vurderingen her, kommentere og give din egen mening til kende.

GEEs vurderinger findes her: http://www.good-evening-europe.com/Vurdering_Moldova.html

MOLDOVA:

Moldova har indtil videre haft pæn succes i Eurovision Song Contest med 3 kvalifikationer ud af 4 semifinale-bidrag og mange stemmer. Deres foreløbig bedste præstation er den 6. plads, som gruppen Zdob si Zdub fik i debutåret 2005 med “Bunica bate toba” og bedstemor på trommer.

Årets bidrag “” burde ikke blive nogen undtagelse. Med en imponerende intro, hvor det godt kunne lyde som om der er hentet inspiration fra Natalia Barbus Fight fra 2007, leverer Moldova et moderne og unikt up-tempo dancebidrag tilsat en interessant blanding af saxofon og violin. Bidraget er meget iørefaldende og skiller sig ud i forhold til konkurrenterne i denne semifinale 1, som nok må karakteriseres som den svageste af de 2.

På den negative side, kan sceneshowet og især stylingen af gruppen KUN blive bedre. Især kan jeg ikke lade være med at blive lidt skræmt af den høje hvide mandlige sanger 🙂 Det bliver lidt a la Lady Gaga vs. Miklos (Trio Van Gogh) møder Village People feat. Alexander Rybak, hvilket får sceneshowet til at fremstå alt for rodet.
Vokalt kan der også ske forbedringer, især hos Olia. Ligeledes kan man stille sig selv spørgsmålet, hvorvidt et bidrag kan blive FOR moderne til ESC ? Bulgariens Deep Zone & Balthazar og sangen DJ, Take Me Away missede kvalifikation et par år tilbage med et nummer, som ligger relativt tæt op af Run Away og et gennemført sceneshow.

På trods af de negative elementer, tror jeg på, at Moldova igen i år høster stemmer nok til en plads i finalen og ser frem til et fantastisk åbningsshow fra Sunstroke Project & Olia Tira.


Kvalifikation: 70 %

Moldova